• www.henriks-hvidevarer.dk

Bussen er for dem der kan selv

Camilla Koch, som er midlertidigt handicappet, mærkede på sin egen krop, hvor lidt hjælp, der er at få for handicappede i den offentlige trafik. Hun bakkes op af formanden for Handicaprådet. Men der  er umiddelbart ikke nogen forbedring på vej. 


En EU forordning af 16. februar 2011 fastsætter klare regler for bustransport i alle EU-lande. Heraf fremgår det klart, at der skal være ”ikke-diskrimination og obligatorisk assistance til handicappede og bevægelseshæmmede”, som det blandt andet hedder i EU-teksten.

I mange storbyer i Europa har busserne slidsker så kørestole kan køre direkte ind i bussen fra fortovet, og i Sverige er busstoppestederne på landet forsynet med ramper til kørestole og svagt gående. Det fortæller formanden for Handicaprådet i Vordingborg Anders Andfersen.

Sådan er forholdene bare ikke i Danmark. 

Det måtte Camilla Koch, der bor lidt udenfor Præstø, sande, da hun i januar blev ignoreret af buschauføren på Bus 102A fra Præstø til Køge, som simpelthen efterlod hende på busstoppestedet.

 

Ignorerer behov for hjælp

Camilla Koch har et hypermobilt knæ, der nemt går af led. Derfor blev hun i januar opereret i et forsøg på at stabilisere knæskallen. Efterfølgende skulle knæet have fuldstændig ro i tre uger, hvorfor hun måtte sidde i kørestol.

Fire dage efter operationen skulle Camilla Koch hjem til sin mor i Køge for at fejre dennes fødselsdag. Hun blev derfor kørt til busstoppestedet ved Præstø Overdrev, som hun altid benytter, når hun skal hjem til sin mor.

Da hun ser bussen komme kørende vinker hun, så chaufføren ved, at hun gerne vil med.

- Han kører ind og holder et stykke fra fortovet og åbner døren, fortæller Camilla Koch og fortsætter:

- Jeg venter på at han kommer og slår klappen ned. Men han holder kun cirka 30 sekunder, så kører han igen.

På intet tidspunkt havde Camilla Koch øjenkontakt med chaufføren.

- Han lod som ingenting. Sad bare og så ligeud og sagde ingenting, beretter hun.

- Jeg sad der og tænkte: ”Hvordan kommer jeg dog ind i den bus?”, fortsætter hun.

Ind kom hun ikke. Bussen kørte videre og Camilla Koch måtte vente i den kolde vind indtil den næste bus kørte...en time senere. Her lykkedes det hende at komme med, fordi hun fik fat på sin far, der nåede frem og hjalp hende med at slå klappen i bussen ned, så kørestolen kunne komme ind.

- Man er prisgivet, siger hun om sine oplevelser med bustransporten med en kørestol.

 

Handicaprådet ikke glad

Anders Andersen, der er formand for Handicaprådet i Vordingborg giver Camilla Koch ret.

- Er man kørestolsbruger, så er Danmark et lukket land, siger han, der selv sidder i kørestol men altid benytter sin egen bil. Han har kørt meget med bus i både Madrid, London og Paris, men ikke København.

- Det kan man praktisk taget ikke, siger han og mener at problemet skyldes, at chaufføren ikke må rejse sig fra sit sæde.

- Det er åbenbart ikke et problem i andre lande. Der har man en mobil rampe. Buschaufføren trykker på en knap.

Anders Andersen har ikke meget til overs for, at man i Danmark ikke indretter den offentlige trafik, så alle reelt kan benytte den.

- Hvis man indrettede det kørende materiel i kombination med stoppesteder, så kan det godt lade sig gøre, mener han.

 

Politiker stiller ikke krav

I Vordingborg Kommune er det teknikudvalget, der sørger for den offentlige transport. Udvalgsformand Thomas Christfort mener dog ikke, at han som politiker kan ændre ret meget på det tilbud, der i øjeblikket er.

- Vi bestiller den kørsel vi vil have, udtaler han, men forholder sig dermed kun til ruteføring, ikke til krav om handicapvenlige busser.

- Det er ikke noget vi overhovedet har forholdt os til, siger han og mener i øvrigt ikke at kommunen vil komme langt med at stille krav til Movia.

- Vi kan stille alle mulige krav, men det kan Movia være ligeglade med. De køber ikke nye busser bare fordi vi vil have det, mener han. Kun hvis alle landets kommuner går sammen om et krav, vil tingene kunne ændres. Men som sagt har politikerne ikke overvejet denne mulighed.

 

Vi passer på chaufføren

I chaufførernes fagforening 3F kender man godt de problemer, der opstår, når kørestolsbrugere og gangbesværede vil med en bus. 

- Chaufføren må gerne hjælpe folk ind, men det kan give arbejdsskader. Men han er ikke forpligtet til at hjælpe, så han får ikke godkendt skaden som en arbejdsskade og dermed ingen erstatning, fortæller Lennart B. Nielsen fra 3F’s transportafdeling.

- Det er ikke af ondskab, at chaufføren ikke hjælper. Det er ren og skær fornuft, mener han og oplyser at han altid råder chaufførere til ikke at hjælpe, hvis de ringer og spørger ham til råds.

- Jeg er ligeglad med Fru Hansen, for chaufføren risikerer at få en livsvarig skade, siger han. Men han er enig i at handicappede skal have den hjælp, de har behov for.

- Men de skal have en anden transportform, mener han og  anbefaler Flextrafik, fordi busserne her har en lift bagi netop til kørestole.

- I Flexbus skal borgeren hjælpes. Man henter folk ved døren á la taxa. I bybusser, der skal folk selv klare sig ind og ud, siger Lennart B. Nielsen.

 

Movia er tilfreds

Det er Movia, der står for busrute 102A, som Camilla Koch havde problemer med at komme med, da hun sad i kørestol. 

I følge chefen for Movias Kundeservice, Mogens Kjøller, skal handicappede og gangbesværede slet ikke bruge de almindelige busser.

- Vi har tre busprodukter. De almindelige busruter, handicapkørsel og flex. De to sidste er møntet på handicappede, kørestolsbrugere og rollatorbrugere fortæller han.

- Grundprincippet i almindelig bustrafik er, at alle passagerer skal være selvhjulpne. Chaufføren må ikke forlade sin plads på grund af billetter, penge, og fordi han skal overholde en tidsplan, fortsætter han og bemærker at kørestolsbrugere selv må have en hjælper med, hvis de vil bruge de almindelige busser. Han opfordrer dog til at man bruger de andre tilbud, der er. Tilbud, han i øvrigt mener netop giver alle borgere samme muligheder for at bruge offentlig transport i hele landet.

Godt nok er flex- og handicapkørsel dyrere end almindelige buspriser.

- Men det er ikke taxapriser, siger han og synes at prisen er rimelig i forhold til den service, der gives i disse busser.

Movias tilfredshed med de tre  busformer bevirker, at virksomheden ikke har planer om at tænke mere handicapvenligt ved nye investeringer i busser end man gør i dag. Mogens Kjøller mener heller ikke, at der er planer om at investere i elektroniske ramper som kan betjenes med en knap af chaufføren. En investering, der i følge Anders Andersen fra Handicaprådet ellers ville løse langt de fleste problemer.

 

Flere trodser regler

Camilla Koch sidder ikke længere i kørestol, men hun er så dårligt gående, at hun har fået ordineret gratis handicapkørsel fra hjemmet og til sin uddannelsesinstitution. Al anden transport skal hun selv bekoste.

- Og det koster rigtig mange penge, siger hendes far, Michael Koch, der også finder det hårdrejsende, at reglerne i busserne er som de er. Både han og datteren er glade for, at mange chauffører trods alt ser stort på reglerne og hjælper gangbesværede og handicappede ind og ud af de almindelige busser. De chauffører har Camilla Koch nemlig mødt en hel del af, mens hun sad i kørestol.

 

Fakta

• Det er ved lov bestemt at Movia står for den offentlige kørsel i landet.

• Movia er ejet af regioner og kommuner i fællesskab.

• Vordingborgs borgmester Knud Larsen er næstformand i Movias bestyrelse.

mille



Tilbage til forsiden

Kommentarer

Jeg synes den er svær. Jeg bruger selv rollator. Og kan på gode dage godt bruge bybussen i Haderslev. Den kan sænkes ned til kantstenshøjde. Ellers bruger jeg Flex. En almindelig billet til bussen koster 22 kr. Flex koster 35 kr, og kører lige fra dør til dør. Min mand var i sin tid vognmand. En en taxatur skulel han hjælpe en meget svær kunde ud af taxaen. Kunden glider, min mand griber automatisk (Hvilket han jo ikke burde ha' gjort) og knækker ryggen: En diskos i lænden sætter sig på tværs gennem tre ryghvirvler. Min mand blev opereret, var sengeliggende i et år. Firmaet gik på røven, for min mand kunne jo ikke få erstatning, da han havde grebet kunden mod bedre viden. Min mand endte på førtidspension, kæmpe gæld og kroniske smerter.

Tilføj kommentar