• www.henriks-hvidevarer.dk

Sommermarked i Hesnæs

I det røde garnhus på Hesnæs havn er der igen i år kunsthåndværk fra lokale kunsthåndværkere på Falster.

Sommermarked Det er ottende år kunstnerne på Falster udstiller ved havnen i Hesnæs. Her finder man håndlavet keramik, nyttige vævede ting, håndstrik, drejede træskåle, decoupage, pileflettede kurve, unikke hundehalsbånd, og meget mere.
Sommermarkedet finder sted over 14 dage, fra søndag 14. juli til søndag 28. juli. Alle dage klokken 11-17. Kom og få en snak med de arbejdende kunsthåndværkere, besøg den lille cafe og nyd kaffen i de smukke omgivelser. Tag også badetøjet med, for der er en meget fin badestrand lige ved siden af havnen.
Lørdag den 20. er der musikalsk underholdning ved Sofus Stråhat og søndag den 21. er der havnegudstjeneste klokken 17 ved pastor Jens Lose.

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Det lyder som noget jeg vil se nærmere på. Tænker på om der måske optages flere kunstnere.

Tilføj kommentar