Frederik Backhaus har et rådhus-budskab og inviterer andre til at komme med deres. Foto: Michael Thønnings

Sten-demonstration skal bevare det gamle rådhus

Frederik Backhaus inviterer til ”sten-demonstration” på lørdag klokken 12, for at bevare det gamle rådhus og få politikerne til at droppe et nyt.

Vordingborg - Der har været så meget debat om det nye rådhus, men der er ikke nogen af politikerne fra flertallet, der forholder sig til substansen, siger Frederik Backhaus, der nu inviterer til en fredelig demonstration og aktion, for at få droppet planerne om at bygge et nyt rådhus og rive det gamle ned.
Meningen er, at man møder op foran det gamle rådhus med en sten, hvor man har skrevet sit budskab om det nye eller gamle rådhus. Størrelsen og budskabet vælger man selv.
- Tanken er at vise, den utilfredshed der er med at man river rådhuset ned, siger Frederik Bakchaus, der påpeger at han endnu ikke har hørt nogen almindelige borgere tale for et nyt rådhus. Selv  har han prøvet dialog med politikerne, men ikke rigtig har mødet nogen forståelse. Han har selv en fortid i byggebranchen og har tidligere tilbudt borgmesteren at gennemgå det gamle rådhus med ham, men det er ikke lykkedes.
- Det er faktisk et rigtig fint byggeri. Det er meget favnende og åbent i forhold til den glasøjebæ,  som man vil bygge. Derudover er det økonomisk uansvarligt, påpeger han.
For ham handler det også om klimaet og han har blandt  andet haft et træplantningsprojekt.
- Der er ikke noget der forurener mere end  byggeri og nedrivning. Det giver ingen mening. Så burde man hellere opkøbe landbrugsjord og udlægge det til natur eller støtte folk, der lave naturhaver, siger han.
Aktionen starter på lørdag den 15. februar fra klokken. 12.00 ved indgangen til det gamle rådhus ud mod den store parkeringsplads og alle er velkomne.
- Jeg håber at unge som gamle vil dukke op med sten på deres trailere fyldt med kreative og hårdtslående budskaber. Grunden til sten er, at de ikke er sådan lige at flytte, og fordi de i praksis og rent symbolsk vil få flertals-gruppen til at skvatte i folkets vilje på deres vej ind til rådhuset, påpeger Backhaus i invitationen.

Frederik Backhaus har et rådhus-budskab og inviterer andre til at komme med deres. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Kære alle Borgere i Vordingborg kommune. For at gøre Borgermødet den 25 februar kl: 17 til en rigtig festlig fornøjelse, her i FASTELAVNS måneden, om vi kun møde op med skralder, de store af slagsen og iført masker, sådan det bliver begivenhed, der vil huskes nu, hvor alle borgere er inviteret ca: 43.000 Vel mødt, der bliver trængsel ved håndvasken

Tilføj kommentar