Kim Petersen (V) er død, 53 år gammel. Han var i perioden 2014-2017 formand for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingbortg Kommune. Arkivfoto: Mille Holst

Dødsfald: Vellidt lokalpolitiker er pludseligt død

Det kom som et chok for partifællerne i Venstre, da de igår, tirsdag 16. oktober, fik meddelelse om, at Kim Petersen er død i en alder af kun 53 år.

- Kim var utrolig vellidt og han formåede at samle på tværs af partigrænser, fortæller Michael Seiding Larsen (V) til avisen.

Kim Petersen havde tilsyneladende været indlagt på Nykøbing Falster sygehus med et sår på benet, der ikke ville hele. Han var dog netop blevet hjemsendt, men stadig i medicinsk behandling. Han skulle have været tilset af en læge i sit hjem, da han tirsdag blev fundet død i sit hjem i Mern.

Kim Petersen var engageret i sit lokalområde, Mern, og hans store passion var bridge. Han var valgt til kommunalbestyrelsen for Venstre igennem 16 år, først i Langebæk Kommune og siden kommunesammenlægningen i Vordingborg Kommune.
I de sidste fire år var Kim formand for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune.

- Han gjorde det så godt som formand, mener Michael Seiding Larsen, der mener, at han i netop dette udvalg gjorde en forskel og var med til at sikre, at Vordingborg løftede sig på det sociale område.

Til kommunalvalget i 2017 stillede Kim endnu engang op som kandidat for Venstre, men han blev ikke stemt ind. Istedet blev han Venstres førstesuppleant, og deltog således fortsat i Venstres møder og kommunalbestyrelsesmøder ved afbud.

- Kim har i den grad været med til at skabe godt humør i Venstre og i hele kommunalbestyrelsen. Vi vil komme til at savne ham, siger Michael Seiding Larsen.

 

Kim Petersen (V) er død, 53 år gammel. Han var i perioden 2014-2017 formand for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingbortg Kommune. Arkivfoto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar