• www.henriks-hvidevarer.dk

Sådan skal det se ud, når der flages - og nu bliver det måske permanent...
Foto: Michael Thønnings

Dannebrog skal altid vaje over borgen

Den nye særlige Dannebrogsflag, som hænger på borgterrænnet i Vordingborg har haft op- og nedture, men der arbejdes ihærdigt på at det fremover kan vaje hele døgnet - hele året... 

Vordingborg - Jeg glæder mig over det hver dag, når jeg ser det, siger Keld Møller Hansen, direktør for Museum  Sydøstdanmark, der hentyder til det særlige Dannebrog, som blev lavet i forbindelse med flagets 800-års jubilæum, og som indtil oktober har fået lov at hænge  på borgterrænnets - og byens - store flagstang, i dagtimerne.
Men nu ser det ud til, at det permanent kan få plads i toppen af stangen og endda hele døgnet.
- Vi har fået specialtilladelse til at flage med det i åbningstiden i sæsonen - altså frem til oktober. Men vi har søgt om, at den kan komme op permanent, siger Keld Møller Hansen, der forventer at man har en endelig afgørelse om permanent flagning, inden for et par uger.
- Normalt må man ikke flage om natten, men man må godt hvis flaget er belyst, siger museumsdirektøren, der påpeger at de har fået en forhåndsgodkendelse, så det burde kunne lade sig gøre.

Tekniske problemer
Hvis flaget kommer op permanent, så vil det også afhjælpe de problemet, der har været med den ellers nyrenoverede flagstang.
Flere gange den senere tid har den været pillet op og lagt ned og der har været flere dage uden flag.
- Men det er ikke fordi vi ikke vil, eller fordi vi har glemt det. Det er en teknisk anordning, der ikke har fungeret, siger Keld Møller Hansen.
Således går flaglinen inde i selv stangen og flaget er monteret med nogle gummiringe, der betyder at det skal hejses med en specialskruetrækker. Og det har det med at sætte sig fast.
- Så må man tage flagstangen ned og få det i ordnet - den er åbenbart ikke lavet til at man tager flaget op og ned hele tiden, siger han og påpeger at af hensyn til hærværk og folk der måske vil pille ved flaget, så kan man ikke have en almindelig flagline, der er uden på flagstangen.
Hvis flaget kommer op permanent, risikerer man dog relativt hurtigt at slide flagene op.
- Men vi har et par stykker i reserve, så vi kan skifte, og selvom det er et speciallavet flag, så er det ikke så dyrt, at få lavet et nyt, fortæller Keld Møller Hansen, der i øvrigt glæder sig over modtagelsen af flaget, der blev præsenteret første gang på Valdemarsdag for Kronprinsen og Mary.
- Der er rigtig mange der snakker om det - nogen synes det er fantastisk smukt og andre synes det er grimt, men jeg er glad for, at der er så mange der har en holdning til det og at det betyder så meget, siger han.

Sådan skal det se ud, når der flages - og nu bliver det måske permanent...
Foto: Michael Thønnings

I onsdags måtte flagstangen igen pilles ned, fordi teknikken drillede - men det kan man slippe for, hvis flaget hænger der fast. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar