Svend Skov i Spejlsby har på opfordring samlet materiale om de mønske vandpumper. Det er der foreløbig kommet en rapport på 51 sider ud af. Spørgsmålet er nu, hvem der skal have den? Foto: Mille Holst

De røde pumper er blevet kortlagt

De senere års mange avisskriverier om de mønske røde vandpumper, der har stået rundt om i landsbyernes bybrønde, har fået Svend Skov til at samle optegnelser over de mange pumper. Nu efterspørger han nogen, der kan få glæde af optegnelserne.

Spejlsby/Møn Rigtig mange mennesker på især Møn har vist interesse for de gamle vandpumper, der i sidste århundrede stod rundt om i øens byers bybrønde - ofte i tilknytning til byernes gadekær.
I Røstofte satte Olav Foged Olsen sig for at skrive en bog om de mønske vandpumper - ja faktisk har han indsamlet materiale fra hele landet. Men sidste år videregav han sine oplysninger til Svend Skov i Spejlsby, og bad ham om at dokumentere de røde mønske vandpumper. Det er der nu kommet en godt 50 siders rapport ud af. 

Det indeholder rapporten
Svend Skov været rundt i landsbyerne på Møn og har talt med beboerne om, hvor byens vandpumpe har stået gennem tiden. Langt de fleste steder er pumperne blevet fjernet i takt med at bybrøndene er blevet fjernet, så Svend Skov har været afhængig af borgernes erindringer. Han har besøgt hver af de byer på Møn, hvor han ved, der har stået en pumpe og har fotograferet stedet. Sine egne billeder har han desuden supplerert med gamle fotografier fra Det Kongelige Bibliotek. Derudover har han lavet kort og indtegnet pumpernes placering.

Iens Christians og andres
Billederne af pumperne i Stege by viser alle, at Steges pumper ikke var Iens Christian Christensens karakteristiske røde jernpumpe, som vi har skrevet så meget om gennem det seneste år her i avisen; kun pumpen i voldgraven er Iens Christian Christensens. Samme pumpe står i følge Svend Skovs optegnelser desuden fortsat i Keldby, Keldbylille, Tåstrup, Pollerup, Elmelunde, Udby, Liseby, Vollerup, Askeby og Tostenæs. Desuden står en af Iens Christian Christensens vandpumper i Store Lind; denne er dog malet sort.
Tidligere stod Iens Christian Christensens pumper også i Råbylille og Hårbølle, men disse er med tiden blevet fjernet.
Svend Skovs optegnelser rummer desuden nogle bybrøndspumper af helt andet udseende - Borre, Sømarke, Bissinge, Bogø Nyby og Tostenæs by - nogen står fortsat på deres plads, andre er blevet fjernet. I det hele taget er listen længst over pumper, der er blevet fjernet og rigtig mange af dem, er der ikke længere nogen, der kan huske, hvordan har set ud.

Hvem vil have rapporten?
Nu hvor Svend Skov har indsamlet oplysninger om de mønske vandpumper er spørgsmålet, hvad optegnelserne skal bruges til. Olav Foged Olsen har opfordret Svend Skov til at skrive om pumperne til Historisk Samfunds årbog, men Svend Skov håber at Møn Museum eller Lokalarkivet måske vil være interesseret i hans optegnelser. Han synes jo, det er sådan et sted, de hører hjemme

 

 

 

Nyords vandpumpe

Nils Kristensen fra Nyord fortæller til Sydsjællands Tidende, at også Nyord har haft en vandpumpe i sin bybrønd, som minder om de røde pumper, der står rundt om på især Møn. Nyords vandpumpe var dog blå. Den stod ifølge Nils Kristensen på Nyord Havnevej mellem Hans Henriks Stræde og Strandstræde, men blev fjernet for en 5-7 år siden - angiveligt fordi den skulle renoveres. Brønden og brønddækslet er fortsat intakt, men pladsen bruges i dag som oplagringsplads.
- Man kan håbe, at den dukker op en dag. Måske der er nogen, der kender noget til dens forsvinden, siger Nils Kristensen.

 

Læs også de tidligere artikler om De røde pumper:

"Historisk anlæg fjernet ad bagvejen"

"Pumpen kommer tilbage til Stege vold"

"Stege har fået sin pumpe igen"

"Rød bypumpe er karakteristisk for Møn"

"Mønsk folketingsmand lavede de røde pumper"

"Vandpumper får lov at blive"

 

 

Svend Skov i Spejlsby har på opfordring samlet materiale om de mønske vandpumper. Det er der foreløbig kommet en rapport på 51 sider ud af. Spørgsmålet er nu, hvem der skal have den? Foto: Mille Holst

Også Spejlsby har ifølge Svend Skov haft en rød vandpumpe. Den stod i forlængelse af gadekærret - præcis der, hvor flagstangen står i dag. Foto: Mille Holst

Det er en pumpe, som denne, der står ved Keldby gadekær, der har været skrevet så meget om. Arkivfoto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar