En særlig scene, med gamle møbler...
Foto: Michael Thønnings

De unges nye station er næsten klar

I morgen indvies de unges eget studenterhus i den gamle stationbygning i Vordingborg - vi kiggede forbi i sidste uge, hvor der blev knoklet.

Vordingborg Rampemanden, skulle lige have noget hjem, for at lave niveaufri adgang fra gaden, og lidt vægge i kælderen, lamper og generel rengøring, skulle også til. Men ellers er alt klar til at de unges studenterhus - Campuscaféen - kan åbne i morgen.
- Der har virkelig været travlt og vi har været her næsten hver dag. Vi holdt dog ikke jul her, fortæller Elsba Hardlai, der er tovholder fra kommunens byafdeling.
Hun holder styr på det hele og sammen med de unge er det gamle lokale overfor kiosken inde på stationen omdannet til noget helt nyt.
- Og vi holder budgetterne. Der er måske endda lidt til at vi kan arbejde videre med kælderen, siger hun.
Her går vi nemlig først ned. Det var egentlig meningen  den skulle laves og fungere som lokale for de bands, der stod uden ”øver, da bunkeren ved ungdomshuset på Valdemarsgade blev lukket.
- Men vi skal have fundet ud af noget med nogle brandveje. Det er fra en anden tid, så der laver vi en ny plan, siger Elsba Hardlai, der håber på, at de kan sætte gang i kælderplanen til foråret. Nu bliver der sat en væg, ned mod rummet, så det er brandsikret, så det store lokale for oven kan bruges.

Muligheder
Her har det aflange lokale mod banen har fået et langt køkkenbord og skabe. Nye farver og lamper, samt reoler, der skal fyldes med brætspil. Det bliver ”backstage” - et sted hvor de frivillige kan trække sig tilbage, eller man lige kan lave en kop the.
- Der bliver også mulighed for fester, hvis det er det, de unge vil, men det bliver uden alkohol, påpeger Elsba Hardlai. 
Hun  fortæller at de unge efter intromødet i sommers blev delt i tre grupper, hvor indretningsgruppen, har haft mest travlt.
- Men det var en god proces og er gået fint, så de andre skal på banen nu her senere med arrangementer, siger hun.
Vi står i det store lokale, der bliver det sted, hvor der ”sker noget”. Her kan man sidde og spille, snakke og der er endda blevet specialbygget en scene. Møblementet byder blandt andet på et langbord, så man måske kan lave fælles spisearrangementer, men også bløde stol, der kan give lidt ”stue-stemning”. Der er desuden lukket af ud mod selve stationsområdet, men bliver måske åbnet op igen, efterhånden, som DSB og Banedanmark forlader stationsbygningen.
- Håbet er at vi kan lave et område med udstillinger og måske et lille venteområde, men det bliver også noget vi ser på senere, når de er færdige med at bygge den nye bro, påpeger Elsba Hardlai.

Genbrug
Man kan dog gå ind fra begge sider og indgangen mod Næstvedvej leder ind til et stort ønske, fra de unge.
Det  bliver et læse- og studieområde, hvor der er borde oppe langs væggen, hvor man kan fordybe sig. Meget belejligt er der lagt fibernet ind, ligesom de har genbrugt meget fra Bykontoret for de røde løbere, der som bekendt  lukkede den 1. januar. Blandt andet er bogstaverne fra facaden blevet brugt herovre, så der står ”kontoret” i læserummet og ”by” i det store fællesrum med scenen.
- Mange af møblerne er også ovre fra Bykontoret, påpeger Elsba Hardlai, der glæder sig til at åbne Campuscaféen.
Og det sker officielt i morgen - den 9. januar klokken 14 - og der vil fremover være åben mandag til torsdag mellem 14 og 17. Det bliver muligvis tilpasset, men er lagt så det passer med der, hvor de unge har fri. Senere - i uge 8 - bliver der desuden en reel ”åbningsuge” med en masse aktiviteter, som er i støbeskeen.
- Men vi var klar nu, så vi ville gerne åbne op nu her, så det kan bruges, siger Elsba Hardlai. 
Stedet er lavet til studerende på de lokale ungdomsuddannelser - gymnaisie, ZBC, 10.klasse, VUC/FGU, Absalon og lignende.
- Det er meningen, at man skal have studiekort, så man kan netværke og mødes på tværs af uddannelser og se hvilke muligheder der faktisk er her i byen, siger hun, men påpeger at hun ikke forventer at reglerne bliver alt for stramme.
- Har man en ven med, der ikke har studiekort, går det nok an, siger hun.

En særlig scene, med gamle møbler...
Foto: Michael Thønnings

Et fællesrum, med skylampe og cafe-borde..Foto: Michael Thønnings

... og et sted hvor de frivillige kan trække sig tilbage er blandt de ting man kan finde i campuscaféen. Foto: Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar