Balletten kommer nu til Præstø - er er de på Slotstorvet i Vordingborg i 2014. Arkivfoto

Den Kongelige ballet rykker til Præstø

Den kongelige ballet drager til sommer på turné og denne gang besøger de Præstø, hvor der bliver tåspidsdans og trikoter på Torvet.

Det sker den 19. juni, hvor der bliver gratis adgang til et udvalg af dans og des lige.

- Jeg er bragende stolt af Den Kongelige Ballets høje niveau netop nu. Det skal vi selvfølgelig vise hele landet, siger balletmester Nikolaj Hübbe i en pressemeddelelse.

- Sommerballetten er altid et af kompagniets højdepunkter. Helt personligt glæder jeg mig allerede, lyder det.

Den kongelig ballets turnéer har siden 2006 trukket titusinder af danskere til de gratis balletforestillinger, der ellers normalt kun kan opleves på Gamle Scene i København. I år er det dobbelt så mange byer der får besøg som vanligt.

Tidligere har både den kongelig opera og balletten besøgt Vordingborg. Blandt andet gæstede de Slotstorvet i Vordingborg i 2014, hvor avisen lavede dette indslag

Men nu er det altså i Præstø man har lagt arrangementet. Normalt foregår det i området med parker eller områder hvor man kan sidde på græsset og holde skovtur, mens man ser ballet, men i Præstø bliver det på de toppede brosten på Torvet, de danseglade rejser til.

Balletten kommer nu til Præstø - er er de på Slotstorvet i Vordingborg i 2014. Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar