Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Dette kan vi ikke være bekendt..

Per Henriksen

Hestehavevej 78

4720 Præstø

 

Forleden tilbragte jeg et par timer på Præstø Bibliotek i forbindelse med ophængning af en udstilling. Det var faktisk en chokerende oplevelse. Borgerservice, som er placeret i skrankeområdet er en veritabel offentlig gabestok. Mens jeg var der, var der især to medborgere, som i den grad ikke var ”logget på” systemet Danmark. De var i den grad hjælpeløst ”offline” og begreber som Skat.dk, NemId og lignende var for dem byer i Rusland. De havde heller ikke et fast greb om eller bare overblik over deres økonomi. De var på Herrens mark. Den venlige men bestemte servicedame sagde meget ofte ting som: ”Dette skal jeg jo ikke hjælpe dig med…” og noget med: ”til næste år kan jeg slet ikke hjælpe, så skal alle….” Disse bemærkninger fik en af ”klienterne” til at sige noget, som, efter min mening, rammer hovedet på sømmet i dagens Danmark: ”Jamen hvorfor ikke, det er jo dig der kan hjælpe mig, og når du ikke skal det, hvad skal jeg så gøre, og hvad skal du så lave?”. Der kom vist ikke rigtig noget svar fra den anden side af skrivebordet. Alle ord fra dette ”serviceområde” går klart og tydeligt ud til alle i et stille biblioteksmiljø.

Hvem er det, der ønsker denne udvikling i vores kommune/samfund, hvor vi til trods for alle de fine ord som ”inklusion, værdier, relationer” med videre i realiteten skiller folk ud, og siger at de (snart helt) skal passe sig selv. En ting er, at vi skiller dem ud, især med vort digitale samfund, men at vi også i kommunen har besluttet at udstille deres svagheder til offentlig beskuelse er direkte ondt. Omkring service-skrivebordet er der en ring af meget fint nedfældede prikker i gulvet og ordet: ”Diskretion”. Dette er en hån mod ordet og mod os alle, tjek på livet eller ej.

Om kort tid, når det viser sig, at det ikke lykkedes at ”inkludere restgruppen” i det digitale Danmark til trods for blandt andet ydmygelser i det offentlige rum, vil vi være mange, der mener, at vi må spole tilbage til mere humane systemer, hvor mennesker hjælper mennesker i fortrolighed. Der vil også være mange der vil mene, at dette er alt for dyrt og besværligt. Det hele ville kunne klares med en chip i armen ved fødslen. Så ville begreber som Skat.dk og NemId og i og for sig også penge i kontant form være overflødige. Så vil hele vores færden kunne monitoreres via en scanner og en computer. Hvad er det vi vil?

Men tilbage til nutiden og Vordingborg Kommune: Dette ”gabestok-system” kan vi simpelthen ikke være bekendt. Hvad er ideen bag?

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
  • FOTOS: Så kom Troels...
  • FOTOS: Brandøvelse på...
Kommende arrangementer
21.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
21.
Sep
Borgermøde om demens Vordingborg, Lundby og Stege Apotek
22.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Sep
Teater: Beskæring Teaterforeningen Bøgestrømmen
23.
Sep
Mød den tyske forfatter Judith Hermann Verdenslitteratur på Møn
23.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
23.
Sep
Åbent hus Vordingborg Garnison
23.
Sep
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Hvalsø IF Ørslev Fodbold
23.
Sep
Fodboldkamp - Serie 2 herre- VIF mod Dianalund/Stenlille VIF
23.
Sep
Eventbro 80 års fødselsdagsfest Karsten Henriksen