Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Her gik det helt galt. Ørslevmålmand Martin Jørgensen blev tromlet ned af sine egne medspillere og så kunne Dianalund/Stenlille bringe sig foran 2-1.

Dianalund most i Mosen

FODBOLD Hjemmeholdet indledte lørdagens opgør i helt flot stil og gæsterne fra Dianalund/Stenlille var sjældne gæster foran Ørslevmålet.
Presspillet gav bonus allerede efter blot tre minutters spil, hvor Martin Stavnsbjerg fik afsluttet fra tæt hold, men målmanden fik i første gang afværget. Martin Stavnsbjerg omsatte selv riposten og 1-0 føringen blev fulgt op af flere gode angreb.

To foræringsmål
- Men hvor er det dog fjollet, at vi forærer dem to mål, for der stod vi og snorksov, fortæller Ørslevtræner Brian ”Stump” Kristensen.
Dianalund/Stenlille fik chancen på en friløber fem minutter efter føringsmålet og i det 18. minut gik det helt galt i Ørslevforsvaret.
I sin iver efter at cleare hjørnesparksindlægget jordede Patrik Johansen alt og alle, herunder også sin egen målmand Martin Jørgensen, og så kunne gæsterne noget ufortjent bringe sig foran 2-1, da bolden blev sendt ind i et tomt Ørslevmål.
Det var helt klart gæsternes to bedste tilbud i en første halvleg, hvor Ørslevspillerne sad på kampen. Lasse Schou var i hopla med to nærgående forsøg. Første afslutning var et glimrende langskud, der manglede få centimeter, og anden gang tog Ørslevspilleren ansvar og sendte et frispark på stolpen. Tredje gang blev dog lykkens gang, for denne gang afsluttede Lasse Schou ikke selv, men sendte et perfekt indlæg ind til Patrick Johansens lyse lokker og forsvarsspillerens hovedstød kunne sende mandskaberne til pausen med uafgjort 2-2.

Dianalund blev most
I starten af anden halvleg fandt hjemmeholdet ikke rigtig fodfæste på det regntunge underlag i Mosen og der skulle en stor redning fra Martin Jørgensens favntag, før Ørslevspillerne vågnede op.
- Vi var direkte dårlige, men alvoren vendte tilbage, da Martin Jørgensen reddede en friløber og i resten af kampen moste vi modstanderne, fortæller Brian ”Stump” Kristensen.
3-2 målet af Jannik Andersen blev vendepunktet og hjemmeholdet tilspillede sig flere gode chancer, heriblandt havde Mathias Eriksson en hammer på overliggeren, inden midtbanegeneralen Sonni Ørregaard med sit skarpe venstreben cementerede 4-2 sejren.
- Det er fuldt fortjent, at vi vinder, for da vi kom i gang efter pausen, viste mange spillere et højt niveau, fortæller Ørslevtræneren, som også fremhæver to af holdets  unge debutanter, Mads Raalund Jensen og Rasmus Andersen.

Serie 2: Ørslev GIF - Dianalund/Stenlille 4-2 (2-2).
Mål: 1-0 Martin Stavnsbjerg (3). 2-2 Patrick Johansen (39). 3-2 Jannik Andersen (55). 4-2 Sonni Ørregaard (80).

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg