• www.henriks-hvidevarer.dk

Valdemar Herler og Christian Brix - begge ti år, synes det er mega fedt og hyggeligt til svømme-disco. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Disco-røg og vand-halløj

Disco-stemining og en stor røg-maskine er et hit i Vandhuset, hvis man spørger de unge. 

Vordingborg Lørdag var der gang i både røgmaskiner og discolys, da DGI Huset arrangerede Aqua Disco for de unge i Vandhuset. 
- Der var udsolgt på to uger og de sidste billetter blev solgt i onsdags. Der blev solgt 70 billetter allerede de første tre-fire dage ud af 100 billetter, men vi har ikke kunnet sige nej til nogen, så vi er 115 børn til Aqua Disco og vi er også lidt flexible i forhold til alderen, , fortæller tovholder Jacob Jensen, der også har stået for det, de andre gange man har arrangeret svømmefester for  gruppen mellem 3. og 6. klasse. Han påpeger samtidig at de har gjort ekstra meget ud af sikkerheden og havde syv livreddere på.
Og hallen var fyldt med glade børn, der hyggede sig med sodavand og popcorn. Der blev rigtig fjollet og fnist rundt omkring til god musik, discolys og en tyk tåge fra røgmaskinen, der var endnu bedre end de foregårende år, mens de til næste gang overvejer at få DJ på, og denne gang havde et stort badedyr og en løbebane med.
Og det var noget der tog kegler - også blandt forældrene, hvoraf nogle var med i hallen - heriblandt Sidsel Færgmann som er mor til Oliver på ni år.
- Oliver ville gerne med og kom alene, men kender en del fra sin gamle klasse, og ingen sidder alene, siger hun og påpeger at sønnike allerede har sagt, at han også gerne vil med næste gang.
- Det er et super godt arrangement, med mange aktiviteter og man kan være social med vennerne, siger hun.
Og det er mange af de andre børn enige i.
- Jeg kommer for fællesskabet og har ikke været her før. Dejligt at det er forældrefrit, fortæller Ida Busse Hansen på 11 år, mens veninden Melanie Rose Sindahl - også 11 år - har testet svømmediscoet før. 
- Jeg har prøvet det flere gange og det er fedt bare at få lov til at svømme, siger hun og bakkes op af den store flok børn, der både fik disco-røg og lavede vand-halløj til den store guldmedalje.

 

Valdemar Herler og Christian Brix - begge ti år, synes det er mega fedt og hyggeligt til svømme-disco. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Ida Therkelsen på 10 år og Freja Lundby på 11 år synes det er fedt med snacks og at være sammen med vennerne. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Sidsel Færgmann har taget en god bog med, mens hun venter på sin søn Oliver. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar