Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Forfatter Nikolaj Johansen og musiker Nicolas Koch-Simms med den særegne drejelire, der kan tilføres elektricitet. Foto: Lise-Lotte Iuel

Drejeliremusiker hvor kragerne vender

Langt fra alfarvej lidt syd for Jungshoved ligger Michael Engmans lydstudie, hvor den konservatorieuddannede musiker Nicolas Koch-Simms i selskab med forfatter Nikolaj Johansen i disse dage får produceret en såkaldt ep.

 

Nicolas Koch-Simms’ hovedinstrument er drejeliren, som er en slags mekanisk strengeinstrument, der håndteres med et hjul, der drejes, samtidig med at den anden hånd aktiverer tangenter, hvorved der opstår lyd. Drejeliren er et musikinstrument, der stammer fra middelalderen, og det er også ofte på markeder i middelaldersammenhænge, at Nicolas spiller på sit særegne og sjældne instrument.

 

Musik fra barndommen
- Jeg er barnefødt i Vordingborg, hvor musik og teater i min barndom og skoletid på Steinerskolen var en naturlig del af dagligdagen. Jeg spillede blokfløjte, violin og klaver og sang i kor på Vordingborg Gymnasium og fandt egentlig først på det med drejeliren, da jeg blev voksen og så, at der var en til salg. Det var et instrument, jeg selv havde fundet og valgt – derfor tror jeg, at jeg fik en ekstraordinær forkærlighed for det, og jeg blev betaget af alle de forskellige lyde, man kunne frembringe.
- Det er lidt ensomt at spille på drejelire, for der er ikke mange af os, og i min konservatorietid måtte jeg da også en del af tiden til Østrig for at uddanne mig. Senere har jeg også gået på folkemusiklinjen på musikkonservatoriet i Odense og spiller i dag i rigtig mange forskellige sammenhænge, hvor det, man kalder tidlig musik, ofte er på repertoiret.
Til at starte med lærte Nicolas sig at spille ved blandt andet at se på småfilm fra YouTube, og i det hele taget måtte han være opsøgende og nysgerrig for at finde ligesindede, der dels vidste noget om instrumentet, dels kunne håndtere det.
- Foruden musikken har jeg også altid været interesseret i historie og formidling, så det hele går op i en højere enhed, når jeg optræder og spiller på alle de middelaldermarkeder, der med løs hånd er spredt ud over hele Danmark, fortæller Nicolas Koch-Simms.

Middelalderkulisse
- Der er faktisk rigtig megen interesse for middelalderen i disse år på grund af filmatiseringerne af Ringenes Herre og Harry Potter samt de mange udgivelser af fantasyromaner, og historieudsendelserne i fjernsynet søndag aften øger lige for øjeblikket også rigtig mange menneskers lyst til at vide mere og opsøge de historiske events, der bliver tilbudt på for eksempel Middelaldercenteret i Nykøbing Falster, i Nyborg og på Voergård i Vendsyssel.

 

En helt anden genre
Kragevigprojektet er dog noget helt andet end middelaldermusik. Nikolaj Johansen, som samarbejdspartneren i denne sammenhæng hedder, er forfatter og har trods sin unge alder allerede skrevet tre romaner, men i forhold til partnerskabet med Nicolas handler det om oplæsning af egne digte akkompagneret af drejeliren.
- Vores ep skal bruges som en slags visitkort, som blandt andet skal sendes ud til diverse biblioteker og den slags, som kunne være de aktører, der kunne tænkes at hyre os til et oplæsningsarrangement. Det er ret udbredt rundt omkring, og vi har erfaring for, at provinsen og især Jylland bruger rigtig mange midler og giver den max gas på den lidt smalle kultur, som vi nok må siges at tilhøre, føjer Nicolas til. Vi kalder os i den sammenhæng for Virga.
Skønt Nicolas til daglig nu bor i Vejle og Nikolaj i Odense, kører de gerne turen til Kragevig for at samarbejde med lydmand og guitarist Michael Engman. Det gør ikke noget, der er langt, og rejsen er dyr; det er det eminente samarbejde og lydstudieforholdene, der prioriteres.

 

Michael Engman i sit studie. Foto: Lise-Lotte Iuel

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
28.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Besigtigelse, Vordingborg Nord Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg