• www.henriks-hvidevarer.dk

Efter den officielle åbning af kunstudstillingen i Algade gik nysgerrige på jagt efter kunst i byens mange butikker. Foto: Klaus Lohmann

En gadefuld kunst

Lørdag 1. juni kunne borgmester Mikael Smed (S) klippe den røde snor og åbne Danmarks længste kunstudstilling.

Vordingborg Bag kunstudstillingen i ALgade står netværket Vokan19, der har samlet 65 lokale kunstnere fra amatører over semi- til professionelle, som hver er blevet tildelt en butik i Vordingborgs handelsstrøg, Algade. Nogle kunstnere har lavet værker, der kobler kunsten med de varer, der findes i butikken - eksempelvis i garnhuset og hos cykelsmeden - andre har ”blot” udsmykket butikken. Anledningen til udstillingen er Dannebrogs 800 års jubilæum senere i juni, og derfor har et krav til kunstnerne været, at mindst ét af deres værker skulle rumme Dannebrog.
Efter den officielle åbning på Stentorvet blev de mange værker rundt om i butikkerne besøgt og efterfølgende holdt kunstnere og butiksindehavere fælles reception i Stars’ gård. Her talte Karina Fromberg (V) fra Kulturudvalget blandt andet om kunstens betydning og at der egentlig er alt for lidt af den i handelsgaden.

Se mange flere billeder fra udstillingen i galleriet.

Efter den officielle åbning af kunstudstillingen i Algade gik nysgerrige på jagt efter kunst i byens mange butikker. Foto: Klaus Lohmann

Borgmester Mikael Smed klipper snoren over til Danmarks længste kunstudstilling. Foto: Klaus Lohmann

Peter Munck Petersen viser her sit kunstværk hos Din Tøjmand. Det er hans hund Kirsten, der render med Dannebrog. Peter er i øvrigt en af de fire initiativtagere bag Vokan19. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar