• www.henriks-hvidevarer.dk

Brian Henriksen vil gerne i dialog med husejere før de sætter deres hus til salg. Der er nemlig penge at spare ved at kende sit hus’ fejl og mangler på forhånd, mener han. Foto: Mille Holst

Få råd før du sælger hus

Brian Henriksen fra Energi & Boligvejledning har startet et nyt initiativ op: Ejersalg. Ideen er, at hjælpe husejere med et hus’ fejl og mangler inden man beslutter at sætte det til salg.

Vordingborg Ejersalg går kort sagt ud på at hjælpe husejere med at få vurderet, hvad eventuelle fejl og mangler i deres hus vil koste at få udbedret.
Ideen er, at denne vurdering foretages inden man vælger at sætte sit hus til salg hos en ejendomsmægler, og vurderingen indbefatter et decideret pristilbud fra en håndværker.
- For sælgers synspunkt giver det rigtig god mening, at vide, hvad der er af mangler i ens hus inden man sætter det til salg, mener Brian Henriksen, der sammenligner Ejersalg med det at få sin bil tjekket på et autoværksted inden man kører den til syn.
På ejersalg er det desuden muligt at lægge billeder op af sin bolig samt at få tre forskellige mæglertilbud på salg af huset.
Sitet er som udgangspunkt uforpligtende for kunden og tiltænkt dem, der overvejer at sælge hus, men endnu ikke er helt afklarede.
- Så går vi i dialog med dem, siger Brian Henriksen, der eksempelvis spørger ind til, hvad kunden forventer ved et eventuelt salg. 
- Vi kan hele pakken: Tilstandsrapport, energimærke, håndværkertilbud og salg, fortsætter han men slår fast, at hovedfokus er at se på, hvad huset har og ikke har, FØR det bliver sat til salg. Brian Henriksen og hans samarbejdspartnere udfører således en grundig billedrapport, hvorefter kunden kan beslutte, hvad han selv vil lave før et salg og hvad køber må påregne af udgifter. Det giver eksempelvis sælger et indblik i, hvad han kan forvente af skulle give i afslag ved et eventuelt salg.
På Ejersalg kan man prøve markedet af. I de første tre måneder er det gratis at lægge billeder op af sit hus. Det får ikke nogen pris, men mærket ”kan købes”.
- Vi kan formidle huset mellem sælger og køber, og så kan vores advokat komme i spil eller man kan beslutte at gå til en mægler, fortæller Brian Henriksen, der opfordrer nysgerrige til at tjekke hjemmesiden: www.energiogboligvejledning.dk, hvorfra der er links til Ejersalg.
 

Brian Henriksen vil gerne i dialog med husejere før de sætter deres hus til salg. Der er nemlig penge at spare ved at kende sit hus’ fejl og mangler på forhånd, mener han. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar