Falck Lægeklinik bliver til "alles Lægehus" i denne uge. Arkivfoto

Falck Lægeklinik bliver til ”alles Lægehus”

Falck Lægeklinikken på Oringe I Vordingborg skifter navn til ”alles Lægehus” efter at der er kommet ny ejer.

Vordingborg Lægeklinikkerne Falck Lægehuse, som indtil september i år var ejet af Falck koncernen, skifter navn til ”alles Lægehus”.
Navneskiftet kommer i kølvandet på ejerskiftet i september, hvor Thomas Helt overtog klinikkerne. Thomas Helt har en baggrund som stifter af selskabet Quick Care, og senere som Senior Vice President i Falck Healthcare, hvilket giver ham et vist forhåndskendskab til lægehusene.
Alles Lægehus driver lige nu lægeklinikker i 17 danske byer herunder i Vordingborg. Alle lægehusene beholder både nuværende adresse og personale, ligeledes fortsætter administrerende direktør, Linda Matzen.
Navneskiftet sker med virkning fra indeværende uge, hvor tidligere Falck lægehuse i hele landet vil få nye skilte med det nye logo.

Falck Lægeklinik bliver til "alles Lægehus" i denne uge. Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar