• www.henriks-hvidevarer.dk

Farmor-Annette vender pandekager, så der er lidt lækkert til...
Foto: Michael Thønnings

Farmor tog forskud på fester i ferien

Med et massivt program, var Farmorhuset et tilløbstykke i vinterferien, hvor de også fik mulighed for at prøve nyt af, forud for den kommende sommer.

Vordingborg Torsdag eftermiddag stod Farmor og vendte pandekager, mens Tommy-Tryl kørte på med sit andet show foran en stor flok glade børn.
- Han er jo vores huskunstner, men vi får faktisk besøg af to nye her til sommer - en teatergruppe - ”Cirkus K”, fortæller Farmor - Annette Andersen - der selv midt i feriens arrangementer, planlægger nyt.
- Vi har rigtig gode rammer nu. Vi har udbygget og det fungerer godt, men vi skal hele tiden forny os, siger Farmor.
Således begyndte vinterferieugen med en noget tidlig fastelavnsfest og tøndeslagning mandag.
- Vi havde 70 børn der kom udklædt. Det betyder ikke noget for dem, om det er at tage forskud på glæderne - de synes bare det er sjovt, fortæller Farmor, der tirsdag havde over 100 børn til banko i medborgerhuset. Her var det med egne medbragte gaver - og så enkelte store sponsorgaver.
- Vi havde en ”Disneyshow -pakke”, med sodavand og et helt kilo slik, smiler Farmor.

Fuld fart på
Imens viser Farmor-Irene, nogle dyre-sparebøsser frem - også et nyt tiltag.
- Børnene har været helt vilde med at komme og male dem, siger hun og påpeger at nogle kopper de har fået doneret også fungerer fint til porcelænsmaling. Det fyldte således op i Farmorhuset onsdag og torsdag, hvor der også var ansigtsmaling og naturligvis farmorpandekager efter trylleshowet.
- Og så skal vi selvfølgelig på Vordingborgmesse  og fortælle, siger Farmor, der har  haft travlt i vinterferien.
- Dem, der er kommet, har mest været bedsteforældre med børnebørn, der er på besøg - forældrene kan jo ikke holde ferie hele tiden, så der er det godt, at man kan komme her, siger Farmor, inden Farmor-Lis må overtage pandekagerne. Der er kommet en repræsentant fra Red Barnets lokalafdeling - ”oplevelses-klubben i Faxe”, der også er blevet inspireret af Farmorhuset og gerne vil høre mere.
Senere gælder det temafødselsdage med Barbie- eller dinosaurtemaer.
- Vi har et bord med seks meter dinosaurer - det er de helt vilde med.  Så leger de med figurerne - forkellige rollelege - de elsker det, for det gør man ikke rigtig andre steder i dag. Men det gør vi her, siger Farmor, der således kunne runde vinterferien af med endnu et fuldt hus og glade børn.

Farmor-Annette vender pandekager, så der er lidt lækkert til...
Foto: Michael Thønnings

... når Tommy-Tryl er færdig med vinterferiens sidste show. Der var fuldt hus hele ugen hos Farmorhuset. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar