• www.henriks-hvidevarer.dk

Klaus Farnov har prøvet lidt af hvert og sluttede fredag af som LO Vordingborgs sidste formand. Foto: Michael Thønnings

Farnov sagde farvel til fagbevægelsen

Karrieren har været bragt ham verden rundt og pensionen har været undervejs i to år. Derfor var det ikke så tårevædet for Klaus Farnov, da han holdt afskedsreception som den sidste LO-formand i Vordingborg.

Vordingborg De seneste ni år har været lokal LO-formand, men i fredags var det slut og pensionstid for Klaus Farnov, der således blev den sidste LO Vordingborg formand, idet Anders Ellegaard, der overtager, bliver formand for det fusionerede LO Sydsjælland.
- Men jeg har vidst det i to år, så det er ikke så tårevædet, siger Klaus Farnov, der i løbet af fredagen  fik mange gæster i 3F-loaklerne på Vingevej, der ville sige farvel til formanden.
At karrieren så gik den vej, det var der nok ikke mange der kunne forudse, da han begyndte på en søfartsuddannelse og sejlede toethalvt år for AP Møller med store tankere og bulkcarriers. 
Og sejladsen var et væsentligt element, idet Farnov også var elev på skoleskibet Danmark og da han blev indkaldt sejlede han med undervandsbåden Delfinen, hvor han var med da de sejlede ind i og sænkede fire svenske fiskere.
- Så uddannede jeg mig til automekaniker hos Ford, fortæller Klaus Farnov, der blev udlært og blev aktiv i Metal, hvor han var blandt andet var tillidsrepræsentant og næstformand lokalt. 
- Men en dag faldt formanden om, fortæller Klaus Farnov, der pludselig blev den yngste formand for Metal - som 35-årig i 1982.
Herefter blev han, efter en tid, amtskonsulent i LO.
- Der skulle stemmes om hvem der skulle have stillingen, fortæller Bent, tidligere formand i Nykøbing og nu også pensionist, som besøger sin tidligere kollega.
- Klaus fik 11 stemmer og jeg fik 10, siger Bent.
- Det var faktisk den bedste tid. Vi fik virkelig udrettet noget og sat ting i gang, siger Klaus Farnov, der blandt andet sad med i forbindelse med de sociale fonde og med EU-arbejdet, som også krævede sit, inden stilingen blev nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningerne og han kom tilbage til Vordingborg.
Nu gælder det så tid til sommerhus, lidt golf og så hygge med børn og de foreløbigt ni børnebørn.

Klaus Farnov har prøvet lidt af hvert og sluttede fredag af som LO Vordingborgs sidste formand. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar