Farvel Thomas Schomann

Thomas Schomann (62), administrerende direktør for Sydsjællands Tidende, er sovet ind lørdag den 8. februar.
 

Mindeord Han har på sin vis altid været her på avisen. 
Selv for de medarbejdere, der har været her i årtier, har Thomas Schomann altid været her.
Som tredje generation i familien på Centraltrykkeriet og Sydsjællands Tidende, er han opvokset med - og på - avisen, hvor han dog først blev ansat i 1981, efter uddannelse og en tid som radio/tv-sælger.
Men han blev spurgt, om han ikke ville tilbage på avisen, hvor han hurtigt fik sat sig i respekt. Ikke fordi han var hård eller krævende, men  fordi han var lyttende. Det var derfor også naturligt at han trådte ind som direktør, og tog familieansvaret for avisen og trykkeriet på sig. Men han gjorde det ikke fordi han skulle. Han gjorde det fordi han ville. 
Fordi han vidste hvor meget avisen betyder - ikke bare for familien og medarbejderne, men for hele området.
Thomas har altid haft en enorm kærlighed til Vordingborg-egnen, hvor han er født og opvokset - hvor han altid har boet. Han kendte området og folk til fingerspidserne og der var sjældent  noget, der kunne overraske ham eller som han ikke vidste. 
Selvom han altid kørte efter devisen om at: ”Den der lever stille, lever godt”, og ofte holdt sig i baggrunden, så var han til stede og støttende i rigtig mange ting lokalt. 
Han ville altid det bedste for området og avisen, hvor han som en af de få tilbageværende i landet holdt på, at Sydsjællands Tidende fortsat skulle være på lokale hænder, på trods af flere tilbud fra storkoncerner gennem årene. Derfor er avisen i dag den eneste avis på Sjælland udenfor københavnsområdet, der er 100 procent lokalt ejet og styret.
Det betød dog ikke, at han udelukkende var lokalt fokuseret. Gennem flere år var har i bestyrelsen for lokalavisernes organisation og i hovedorganisationen for medierne - Danske Medier. 
Thomas arbejdede målrettet med at udvikle aviserne og fremhæve vigtigheden af de lokale ugeaviser, i forhold til at skabe sammenhold og fællesskab rundt om i landet.
Således turde han også at investere, og hvor andre medier skar ind til benet, var  Thomas ikke bange for at prøve ting af og satse på nye tiltag, journalistik og mennesker. Virksomheden skulle køre rundt, men en god, stor og interessant avis som de lokale kunne bruge, var nu engang det vigtigste.
Derfor betød det også meget, at Sydsjællands Tidende i 2014 blev anerkendt som landets bedste lokale ugeavis. Det skyldtes blandt andet, at han satsede på at udvikle. Og når han traf en beslutning, stod han ved den. Han kunne godt tage en diskussion og han havde en holdning til mangt og meget, men ingen udefra skulle bestemme over avisen. Ligegyldigt hvad, så prøvede han altid at være retfærdig og støtte op om avisen og medarbejderne - og var lyttende, og en man kunne gå til, når bølgerne gik højt. Det siger ikke så lidt, med en samling medarbejdere, der til alle tider har haft store personligheder, og som har krævet sit og i et så tæt lokalsamfund, som Vordingborg er.
Han virkede måske allermest glad, når han spillede musik med de gamle gardere i P.J. Swingband eller var ude at sejle, men avisen var altid med ham. Det var hans ekstra ”barn”. 
Det var ofte sådan, at man kunne gå forbi Torvestræde en weekend, en helligdag eller en aften, og så var der stadig lys inde på Thomas kontor. Selv i den seks år lange periode med hans sygdom og helt til det sidste, har han gjort alt hvad han kunne for at komme ind på avisen og være her.
Han har på sin vis altid været her på avisen. 
Men han er her ikke længere. 

Vi vil savne ham.

Medarbejderne på Sydsjællands Tidende og Centraltrykkeriet

 

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Hvil i fred kære Thomas, og tak for de mange gode minder. Dyb og varm kondolence til hele familien

Han var altid hjælpsom og opmærksom. Tak for mange års godt samarbejde. Kondulence til familien.

Tak Thomas, for den energ, du har givet til vores egn. Du har været i dit kontor... altid! Taget telefonen, modtaget, lyttet og levet for at bringe budskaber. Jeg mindes tiden, hvor vi introducerede mobiltelefonerne, mail, og opgav faxen. Du bliver nød til at svæve over vores egn ... en tid inu... ellers er her for tomt. Stolt maa den næste blive, over at følge dine kommende spor og danne sineegne aftryk. Kærligst fra fruH

Tilføj kommentar