• www.henriks-hvidevarer.dk

Knud Erik Skovlund bag sit skrivebord hos Ole Stage. På torsdag kan han fejre 40 års jubilæum i firmaet. Foto: Mille Holst

Fejrer 40 år i samme firma

På torsdag kan Knud Erik Skovlund fejre 40 års jubilæum hos Ole Stage el teknik.

Vordingborg Som 17-årig kom Knud Erik Skovlund i lære som elektriker hos Ole Stage A/S, der dengang hed Kaj Åge Hansen. Knud Erik Skovlund er blevet i firmaet lige siden og kan derfor nu fejre 40 års jubilæum, bare 57 år gammel. Det sker torsdag 20. juni klokken 14-17 på virksomhedens adresse, Hækken 1 i Vordingborg.
- Teknik har altid været spændende på et eller andet plan, og sådan har jeg det stadig, fortæller Knud Erik Skovlund om sit karrierevalg. Han kan ganske enkelt godt lide at fejlsøge og få teknik til at virke.
- Det er spændende at finde ud af, hvorfor der er noget, der ikke virker, siger han og fortæller, at mange ting er blevet mere komplicerede i dag, da der er teknik i rigtig mange ting - selv i stikkontakter er der printkort.
I dag kommer han ikke så meget ud til kunder, men løser de fleste opgaver fra sit skrivebord.
Med tiden har Knud Erik arbejdet mere og mere med datainstallationer og han er virksomhedens specialist i tyveri- og brandalarmer.
- Jeg er glad for det, jeg laver og befinder mig godt med det, siger han.
For Knud Erik Skovlund starter arbejdsdagen klokken 7.15 og han når sjældent afsted klokken 15.15, hvor arbejdsdagen egentlig slutter.
- Dagen skal snakkes af, der skal bestilles materialer, forklarer han, men er egentlig godt tilfreds med at det er som det er.
- Det er godt at vide, hvad det er der foregår, siger han.

Når dagen er omme
Knud Erik Skovlund er født og opvokset i Vordingborg, men flyttede for 13 år siden til Maribo på grund af hustruens arbejde.
- Hun havde pendlet i tyve år, nu var det min tur, siger Knud Erik og har det faktisk ganske fint med at have 35 minutters kørsel på arbejde.
- Der er god tid til at lade op og trappe ned, mener han.
Når Knud Erik Skovlund ikke er på arbejde passer han hus og have og sommerhus i Ulvshale.
- Og så har jeg mine børn, der nok skal sørge for, at jeg ikke keder mig; og børnebørn, siger Knud Erik, der ikke er til de store planer i fritiden.
- Vi ser hvad vejret er til, så går vi måske en tur.
Derudover har Knud Erik Skovlund bevaret sit medlemsskab af Vordingborg roklub; ikke at han bruger det, men det er meget godt at have, hvis nu en dag...
 

Knud Erik Skovlund bag sit skrivebord hos Ole Stage. På torsdag kan han fejre 40 års jubilæum i firmaet. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar