Driftsleder Heidi Hemmingsen foran det sidset bassin inden vandet pumpes ud. bagerst ses biogas-siloen. Foto: Michael Thønnings

Fiberklude er blevet et STORT problem for rent spildevand

På Ore findes et fint system, baseret på bakterier og pumper, som styrer alt kommunens lort - året rundt. Men mange fiberklude og plastiksager havner i systemet og udgør en trussel mod renheden af det vand, der blandt andet sendes ud i Storstrømmen.

Ore/kommunen - Det er fiberklude. Producenterne siger godt nok, at de bliver opløst, men nogle ender altså her, fortæller Heidi Hemmingsen.
Hun er driftsleder for det samlende spildevandsrenseanlæg på Ole Borchsvej ude på Ore, hvor alle kommunens 550 pumper til spildevandsanlæg - fra Svinø til Klintholm - styres og kontrolleres.
Men det hun viser først, er den tank, hvor slamsugere tømmer spildevand - eksempelvis fra trixtanke - hvor en dug af de velkendte ”engangsklude” i plast hænger og søber over et stålnet. Her blev de fanget, men som rundvisningen skrider frem, skal det vise sig, at især kludene - men også andre plastgenstande, er et stort problem i det delikate system.
- Vi skal heller ikke have for meget saltvand ind, for det går også ud over bakteriefloraen, der renser vandet, siger hun og henviser til de oversvømmelser der har været - blandt andet sidste vinter.
- Her var vi ude hele natten og måtte lukker pumper af, påpeger hun. 
For de passer systemet - hele døgnet. Hver dag - også i julen, hvor der blandt andet måtte klares en container, der var fyldt med gødning, der havde en defekt låge.
- Gødningen sender vi videre til en ekstern, men det bruges ude på markerne, siger hun og viser det restprodukt, som skibes op i en container.
- Det bliver til omkring 2000 tons per år, siger hun og påpeger, at det netop er behandlet og opvarmet til over 50 grader, så der ikke er nogen problemer med at sende efterladenskaber fra den hvide kumme, videre ud til markeren, der producerer det, der skal ind den anden vej.
Men nu kom vi til at starte bagfra, for anlægget modtager først en masse vand, og i på Ore kommer det så langt væk fra som Svinø, mens de 11 andre renseanlæg, samler op i blandt andet Klintholm, Stege, Kalvehave, Petersværft og Præstø. 
Men det er her - inde på kontoret - at det hele kontrolles. Nogle store skærme viser hver enkelt af de 550 pumper, der sender spildevandet videre, og fra skærmen kan de tændes og slukkes og lyser ofte selv, hvis der er problemer. På den måde styres al vor lort, fra et lille hus på Ore.

Suger det hele
Ude foran, under jorden, foregår en stor del. Seks meter nede pumpes vandet ind og fire store pumper suger det hele ind.
- Lige nu kører der 280 kubikmeter ind i time - men hver pumpe kan tage 700 kubikmeter, siger Heidi Hemmingsen, der påpeger at når man nærmer sig 2500 kubikmeter slam i timen og alle fire pumpe skal køre, så er det på kanten med at klare det.
Der er dog sjældent så meget, der skal ind og hele processen tager omkring et døgns tid til det skylles ud.
Det ryger videre i renseanlægget, hvor sandet synker ned - det er der meget af - og bliver filtretret fra i en container. 
- Det kan jo ikke bruges til sandkasser, men vi kan bruge det til at pakke omkring kloakledningerne, fortæller hun.
Forinden har vi set samlebrønden, hvor et filter med ”plastikfinger”, fanger mange større ting, og en snegl - en slags kværne, drejer en masse ud, som presse og kører over i en sæk og en container.
Her samles nogle af fiberkludene og af og til en død rotte.
- Men systemet kan ikke skære fiberkludene over, når de er vredet og så stopper de pumperne, fortæller Heidi Hemmingsen, der påpeger at det kan ødelægge hele systemet.
Efter, affedtning, klaring og sandfældning køre det videre over i nogle store bassiner af fire meters dybde, med plads til 8000 kubikmeter spildevand.
- Vi kører cirka 5000 kubikmeter i døgnet - tre millioner kubikmeter om året - sidste år, siger hun og påpeger at det er meget normalt - men at man i 2012 kørte fire millioner kubikmeter igennem.
- Men alt måles og tjekkes op af Miljøstyrelsen, påpeger hun, da anlægget stopper.
- Det tilføres ilt for at fjerne ammoniak, siger hun og påpeger at det er selvkørende og starter og stopper i forhold til ammoniak og nitrat-niveauer, der via ilttilførselholdes i ave af bakterierne, der også klarer fosforen i den efterfølgende proces.

Benzin i bassinet
Vi slutter henne ved de store bassiner, hvor det sidste slam bundfældes og jerntænder fanger det sidste, inden vandet løber ned; færdigrenset og klar til et bliver pumpet ud i Storstrømmen.
- Der ligger resten af en vatpind, siger Heidi Hemmingsen og peger ned i bassinet med det rene vand. Det er ikke alt som fanges, inde det sendes tilbage i naturen.
- Noget af det ender ude i havet som mikroplast, siger hun.
- Det er derfor vi prøver at sørge for at folk ikke kommer alt muligt i klokken. Der er kun tre ting, som skal i: Lort, pis og papir, siger hun og understreger at større ændringer også kan mærkes, og kan være ødelæggende.
- Sidste år på anlægget ved Petersværft, var der pludselig en benzinfilm. Det er et lille anlæg, så bakterierne døde. Vi måtte starte det forfra, med at tilføre slam herfra, siger hun.

 

 

Selvforsynende forsyning med ild i

Kommunen Forsyningens renseanlæg på Ore er selvforsynende med energi, for en del af slammet pumpes ind i en stor silo, som udgør deres eget biogasanlæg.
- Det forsyner hele anlægget med energi og det overskydende sendes ud i fjernvarmenettet, siger driftsleder Heidi Hemmingsen, der fortæller at slammet opvarmes  til over 50 grader og resterne er det, kan bruges til gødning.
Anlægget producerer dog nogen gange for meget gas og det overskydende - der indeholder CO2-  brændes derfor af i en fakkel.
- Derfor er der nogen gang folk der tror, at der er brand, fortæller Heidi Hemmingsen,  der netop havde en brandalarm tredje juledag.
- Som regel ringer beredskabet inden, så de ved om de behøver at rykke ud, siger hun og påpeger at en gang, fik hun et opkald.
- Jeg beroligede med, at det nok var anlægget, men da de så ringede tredje gang, så var jeg klar over der var noget galt, siger hun  og påpeger at dengang var der gået ild transformatorstationen, der står ude mod Orevej, så der var den god nok. Det betød nødgeneratorer måtte sættes i gang, så rensningen fortsatte efter et kort tid stop.

 

Ramt af Storstrømsbroen

Kommunen Alt det rensede vand fra renseanlægget på Ore pumpes under jordden ud under Masnedø og ud i vandet ved en af Storstrømsbroens bropiller. Det gav dog nogle problemer med den kommende bro.
- Da de lavede boringer ramte de, de gamle ledninger, fortæller Heidi Hemmingsen,  der påpeger at det heldigvis skete på land, men at ledninger ligger seks meter nede i jorden. 
- Så vi var ude at lægge dem om i sommers, så de kører ud et andet sted, så der er plads til de nye bropiller, siger hun.

 

Se mange flere billeder fra besøget på rensningsanlægget på Ore i Galleriet.

Driftsleder Heidi Hemmingsen foran det sidset bassin inden vandet pumpes ud. bagerst ses biogas-siloen. Foto: Michael Thønnings

Et par fiberklude er fanget i sneglen der samle stort affald. Foto: Michael Thønnings

De fire pumper hiver alt spildevandet ind på rensningsanlægget i Ore - seks meter under jorden...

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar