Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Dorthea Jørgensens brev, hvor hun med sin sirlige håndskrift fortæller om begivenhederne under anden verdenskrig. Foto: Mille Holst

Finder brev om krigens sidste dage

Et brev fundet i gemmerne i en villa på Nyraadsvej i Vordingborg fortæller om nogle dramatiske begivenheder i Stensby i dagene op til Danmarks befrielse i 1945. I anledning af befrielsesdagen har vi taget en snak med ejerne om personen bag brevet.

 

Den 28. januar 1970 sætter Dorthea Jørgensen sig ved bordet og forfatter et brev til sin nevø. Anledningen er en ganske særlig bog, som hun vil give videre i arv til ham.Bogen er Kaj Munks ”Foraaret saa sagte kommer” med en særlig dedikation til Dorthea fra modstandsbevægelsen i Vordingborg, og brevet, hun denne dag satte sig for at skrive, indeholder en beskrivelse af nogle hændelser i Stensby kun få dage inden befrielsen den 4. maj 1945.

 

Minder fra gemmerne
Brevet fandt Vibeke Skamriis en dag hun ryddede op i gemmerne. Det er skrevet til hendes forældre, for hendes far var nevø til Dorthea, som under anden verdenskrig skjulte to danske modstandsfolk i sin bolig.
Dorthea Jørgensen var ven med lærer Hansen på Stensby skole. Han boede i forlængelse af skolestuen, mens hun boede på første sal. Om dagen opholdt modstandsfolkene sig i hans stue, men om natten sov de i Dortheas gæsteværelse.
- En aften skulle de ud i egnen og se efter nogle våben, som var gravet ned et sted, og de mente, at de kom snart igen. Stor var derfor vor forfærdelse, da vi opdagede, at deres senge var urørt, at de altså ikke var vendt tilbage, vi troede og var næsten sikre på, at de var blevet taget af tyskerne, skriver hun.
Dorthea Jørgensen var en god fortæller, og hendes niece, den i dag 86-årige Tove Lyckhage, erindrer de mange breve og gaver, som mosteren i tidens løb sendte til hende og hendes søskende, som voksede op i Jylland.
- Moster; det var noget særligt. Når hun sendte pakke til os pakket ind i smørrebrødspapir, havde hun skrevet fine breve. Hun skrev flot, fortæller Tove Lyckhage, da vi møder hende hos niecen Vibeke Skamriis i Vordingborg.
Vibeke har også i sin tid mødt Dorthea Jørgensen, men hendes erindring er af en anden art, for hun var kun en lille pige, mens Dorthea stadig levede.
- Jeg kan huske et soveværelse med blomstret tapet. Når jeg fik fat i tapetet, så rev jeg det af, fortæller hun om sine besøg hos Dorthea Jørgensen, som alle i familien kaldte ”Moster”.

 

Ville unge kæmpe i dag?
Ingen i familien vidste, at Dorthea Jørgensen hjalp modstandsfolkene med at skjule sig.
- Det snakkede man ikke om. Men jeg var imponeret over, at hun bare gik ind i det med åben pande, siger Tove Lyckhage og Vibeke Skamriis spørger:
- Ville de unge i dag rejse sig og kæmpe på den måde?

 

 

 

Dortheas brev

Kære Eskil og Elly.
I de sidste dage inden befrielsen 1945 havde vi i Stensby skole 2 militærpersoner boende, nogle som var gået under ”jorden”, om dagen opholdt de sig i lærer Hansens dagligstue, om natten boede de i mit gæsteværelse, de kom til Stensby en aften sent, efter at de havde - sammen med andre - haft et sammenstød med nogle tyskere v. Rosenfeldts gods v. Vordingborg.
En aften skulle de ud i egnen og se efter nogle våben, som var gravet ned et sted, og de mente, at de kom snart igen. Stor var derfor vor forfærdelse, da vi opdagede, at deres senge var urørt, at de altså ikke var vendt tilbage, vi troede og var næsten sikre på, at de var blevet taget af tyskerne, men så galt var det ikke gået heldigvis, op ad formiddagen kom de tilbage i god behold. Og så blev det opklaret, hvorfor de ikke var vendt tilbage om aftenen: tyskerne havde holdt øvelse i og omkring Stensby, og så havde de ikke vovet at begive sig derned.
Sjælden har jeg følt sådan en lettelse over noget som over, at de slap fra det med livet i behold. - Men så kom da endelig d. 4. maj-aften 1945. Så snart vi havde hørt budskabet, om at tyskerne havde overgivet sig, kan det nok være, det blev fejret, mørklægningsgardinerne rullet op, sang og spil i lærer Hansens skolestue, lærer Hansen spillede på orglet, den ene af ”gæsterne”: Søren Hansen spillede violin og vi sang af hjertens lyst. -
Jeg havde lidt cognac stående i en flaske - hvor jeg så ellers havde fået det fra - det skålede og klinkede vi med og ønskede hverandre til lykke.
Tidlig næste morgen hørte jeg tunge trin over loftet, det var nogle modstandsfolk, som kom for at hente ”mine gæster”, døren til gæsteværelset op og glade stemmer: ”god morgen”, ”til lykke”.
Så fik de jo travlt med at finde og internere danske, som havde været tyskvenlige; der synes jeg nu nok, de gik lidt for vidt, en gårdmand i Stensby blev ført til Rødkilde højskole på Møn og sad der, jeg ved ikke hvorlænge, han havde deltaget i nogle tyskermøder, men han havde såmæn ikke gjort nogen fortræd. Det gik hans kone på nerverne, når hun skulle besøge ham, havde hun en modstandsm. gående på hver side: som om jeg var en forbryder, sagde hun. -
Nogen tid efter modtog jeg en gave fra modstandsbevægelsen i Vordingborg. Kaj Munk: ”Himmel og Jord”. (*) med dedikation og modstandsbevægelsens stempel.
Søren Hansen har jeg ikke set siden, S. Knudsen har jeg truffet nogle gange, jeg ved, at han steg i graderne og blev til sidst major, han og hans kone bor i Vordingborg, men han har forlængst taget sin afsked.
Inden min afrejse fra Stensby modtog jeg et rart og smukt brev fra fru Knudsen, hvori hun også takkede, fordi jeg havde huset hendes mand.

(...)

Moster

(*) Den korrekte titel på bogen med dedikationen er ”Foraaret saa sagte kommer”.

 

Dorthea Jørgensen skjulte modstandsfolk i sit hjem, da det var nødvendigt. Her ses hun til en familiefest med Vibeke Skamriis’ far, Eskil Rasmussen, i den hvide skjorte til højre. Privatfoto
Vibeke Skamriis (th) og Tove Lyckhage læser ”mosters” brev op og mindes gamle dage. Foto: Mille Holst

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
28.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Besigtigelse, Vordingborg Nord Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg