• www.henriks-hvidevarer.dk

David på 5 år var med morfar Bjarne Hansen på fjerkræudstilling. Foto: Ulrik Jensen

Fjerkræ i stedet for fjerbold

Vordingborghallen var for en stund tømt for ketsjersvingende badmintonspillere til fordel for højlydt kaglende høns, da Vordingborg Fjerkræklub i samarbejde med fjerkræklubberne i Fakse og på Møn i weekenden afholdt sin traditionelle udstilling af racefjerkræ.

Vordingborg Det går bestemt ikke helt stille af, når hundredvis af høns, duer, ænder og gæs er samlet i en gammel sportshal, der har stået model til årlige fjerkræudstillinger i al den tid, hallen har eksisteret. 
En evindelig gokken, galen, kaglen og kurren fra 310 dyr i små bure mødte publikum, så snart de trådte ind i Vordingborghallen i weekenden. 
Forud for udstillingsåbning havde professionelle dommere vurderet hvert enkelt stykke fjerkræ og kigget på kropsbygning, fjerfarve, næb og fødder, med henblik på at kåre de bedst avlede wyandotter, brahmaer, silkehøns, krølgæs, brevduer og så videre. 
- Det er selve avlsarbejdet, der er charmen ved den her hobby, forklarer Bent Nielsen, som er medlem af alle tre arrangerende fjerkræklubber og kasserer i Møn Fjerkræklub.
- En arvelig fejl som for eksempel en forkert kam eller en skæv tå vil normalt være skæbnesvanger.
For fremavlen af racer, der lever op til kravene i dansk fjerkræstandard er selve målet for medlemmerne af fjerkræklubberne. Derfor ser fremtiden ikke lys ud for de ganske få stykker fjerkræ, som ikke finder nåde for dommernes strenge bedømmelser. 
Enkelte stykker fjerkræ høstede nul point. De er derfor uinteressante i avlsøjemed, men kan naturligvis i stedet udgøre et glimrende måltid og må se frem til et endeligt under øksen på huggeblokken. 
Vejen fra udstillingsbur til suppegryde kan altså være meget kort, og et par forkert farvede fjer kan være årsag til, at titlen som præmiehane skiftes ud med et menukorts ”coq-au-vin”. Smagen fejler nemlig ikke noget, fordi fjerfarven er forkert.

Fordele ved fællesskabet
- De tre arrangerende klubber har en del fælles medlemmer, og en stor samordnet udstilling er mere interessant for publikum frem for flere mindre udstillinger, forklarer Bent Nielsen, som selv har holdt høns siden han var knægt og især er interesseret i dværghøns.
- Mit mål er at fremavle den perfekte høne indenfor den hollandske race barnevelder og så indenfor de tværstribede wyandotter. 
- Vi medlemmer er heldigvis meget forskellige, og derfor ser man på udstillingen så mange både store og små, grimme og pæne racer. 
- Vi er nogle stykker, der i midten af december deltager på den store landsudstilling i Herning, hvor der deltager 3–4.000 dyr. 

Vil bare gerne have æg
Blandt publikum var der da også nogle, som ikke var specielt interesseret i selve avlsarbejdet med fjerkræ, men alene havde behov for at få tips til at holde høns i haven med det enkle formål at få æg til eget forbrug. Æggene er for avlerne alene en sidegevinst. På udstillingen var der dog alligevel plads til nogle ægsamlinger, som blev bedømt på ensartethed, størrelse, vægt, blomme og hvide.

Førstevælger som præmie
Der blev uddelt ærespræmier, kåringspræmier og vandrepokaler indenfor de mange racer. Den deltagende udstiller med flest point fik udover æren også lejlighed til at være førstevælger til en af de mange sponsorerede præmier.
Bent Nielsen skønner, at 200-300 publikummer udover de deltagende udstillere lagde vejen forbi Vordingborghallen i løbet af lørdag og søndag.
 

David på 5 år var med morfar Bjarne Hansen på fjerkræudstilling. Foto: Ulrik Jensen

Bent Nielsen med en af sine dværghøns. Foto: Ulrik Jensen

Bent Nielsen er i gang med at sætte skilte op på burene med præmieret fjerkræ. Foto: Ulrik Jensen

Der var pæn publikumsinteresse til fjerkræudstillingen i Vordingborghallen. Foto: Ulrik Jensen

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar