Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Omkring 5000 personer var med til Folkemøde Møn i år - og yderligere et par tusinde på de unges version om fredagen. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Folkets møde på Møn

Solen skinnede på folkets møde på Fanefjordskolen i weekenden, hvor man kunne få mange bud på, hvordan vi kan forbedre verden - også den helt nære. Fredagen var de unges dag i form af Ungefolkemøde Møn, og lørdag var for alle.

 

De har alle noget på hjerte. Alle er mødt frem i dag for at være en del af et fællesskab, hvor rammen er den fri tale og muligheden for at debattere helt tæt på. Mange er kommet langvejs fra for at deltage i Folkemødet, hvor både politikere, organisationer og menigmand kan debattere vidt og bredt og foreninger kan blive synlige.
Netop dét at være synlig, kan Malene Agerkvist Kristensen fra foreningen Psyk Info nikke genkendende til.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville tage med i dag for at oplyse om, hvad psykisk sygdom er, forklarer hun.
- Det er vigtigt at være her, og så er det altid godt at præge politikerne, pointerer hun, mens hun viser forskellige informerende pjecer om psykisk sygdom frem.
Det med synligheden går igen rundt omkring i de forskellige stande på folkemødet. Og ønsket om at gøre en forskel i sin samtid.
Michael Hansen fra Præstø er her i dag med sit parti ”Nye Borgerlige”, som han er formand for.
- Én af årsagerne til at jeg blev interesseret i lokalpolitik er, at vi har en datter med en funktionsnedsættelse, der lige nu er inkluderet på Præstø Skole.
- Vi har forsøgt i to et halvt år nu – og vi kæmper stadig for at få det rette undervisningstilbud til hende, supplerer hans hustru Anna Hansen.
- Ja, og hvis man vil ændre noget; så må man prøve at ændre det indefra, slutter formanden og familiefaren fra sin stand.

 

Jyde mod fracking
At ændre noget er præcis dét, det politiske parti Alternativet har på hjerte.
Guitar-toner og sange om levende demokrati og respekt, lyder fra partiets plads på plænen. Siddende rundt om et havebord med friske blomster, en tæppe-beklædt palle-sofa og en masse smil, sidder partifolk og frivillige og taler om ”fracking”, og om, hvad boringer gør ved vores miljø og verden.
Jan Rosenkrantz har taget rejsen fra Nordjylland til Møn for at oplyse om fracking i Jylland.
- Jeg er selv apolitisk, udtaler nordjyden.
- Men det var oplagt at tale med Alternativet, da de jo netop kæmper imod fracking, siger Jan Rosenkrantz.
Kunst og kultur er også emner, der bliver debatteret rundt om havebordet i dag.
Joan Kragh, der er spidskandidat for Alternativet Guldborgsund, mener, at der ved næste års folkemøde sagtens kunne være mere levende kultur.
- Vi ønsker mere levende oplægsformer. Udover de almindelige oplæg, kunne man for eksempel formidle budskaber via digte, sange, eller andre kunstneriske tilgange, foreslår Joan Kragh, og fortsætter:
- På den måde ville beslutningsdelen blive levende.
Pludselig bryder manden med guitaren ud i sang igen. Denne gang med en sang om, hvordan vi mennesker bevarer illusionen.
- Havfruen, hun har mistet sin dyd…., synger han.

 

Folkekirken er i farver
- Vi vil fortælle om det, vi tror på. – De værdier, vi har. Vi vil vise, at vi er til stede, at vi har en stemme, fortæller sognepræst ved Vordingborg, Søren Schiøler Linck, der sammen med præstekollegaen Aske Emil Olsen, der er sognepræst i Fanefjord og Bogø kirker, ved at pakke sammen for i dag. De er her som repræsentanter for Folkekirken Sydsjælland.
- Vores logo er i alle regnbuens farver, og vi vil gerne vise, at vi har rykket os, fortæller han.

 

Akademisk folkeskole
– Hvad er det, vi gerne vil have, at de unge mennesker skal have med, når de skal videre?
Spørgsmålet kommer fra Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening. Sammen med Jacob Mark (SF) debatterede han folkeskolens indhold med det grundlæggende spørgsmål: Er folkeskolen blevet for akademisk?
- Der er så mange unge, der farer vild i deres eget liv. – Vi skal vække dem til livs. – Det er også en del af folkeskolens opgave, fortsætter Anders Bondo, og tilføjer:
- Ja, der skal mere praktisk ind i skolen - men jeg vil ikke give køb på teorien.
Jacob Mark har opfundet sit eget ord; ”skolastisk”, der henviser til, at skolen ikke har nok fokus på den praktiske dimension ifølge ham.
- Men skolen er blevet for ”skolastisk”. - Der er for meget stillesiddende arbejde, og den rummer ikke de børn, der ønsker noget mere praktisk, pointerer Jacob Mark, der er blandt andet er børneordfører, uddannelses- og undervisningsordfører og forskningsordfører i SF.
Debatten om folkeskolen fortsætter på ”Ungescenen”, og lærernes arbejdstid er også noget, der flittigt bliver debatteret blandt de fremmødte, hvoraf mange selv er lærere.

 

Flyt på landet
Én af lørdagens sidste debatter udspiller sig på ”Socialdemokratisk Scene”, hvor Mikael Smed (S), der er socialdemokratisk borgmesterkandidat i Vordingborg Kommune, sammen med Kaare Dydvad (S), der er folketingsmedlem i Holbæk Kredsen og tilflytter Carsten Ohm, alle kommer med bud på, hvordan man får folk til at flytte på landet.
- At flytte på landet er det nye grønne. Vi skal holde fast i vores venlighed og i vores imødekommenhed. – Dét, som hjælper folk til at blive hængende. – Hverdagsoplevelser omkring noget alment menneskeligt, mener Carsten Ohm, der selv er tilflytter til Vestmøn, hvor han nu bor med sin familie.
- Vi har mødt folk, som er fulde af gåpåmod og inspirerende, fortæller han videre.
- Det handler om kulturarv og mangfoldighed, slår Mikael Smed fast.
Omkring 2000 unge deltog på fredagens Ungemøde. Lørdag krydsede cirka 5000 den grønne plæne ved Fanefjordskolen, og var dermed med til at give mødet karakter af både mangfoldighed og en masse meningsudvekslinger.
- Det har været fantastisk, smiler Susan Thydal (S), der er formand for Folkemødet.
- Dét, at vi holder mødet er med til at brande Møn og Vordingborg Kommune, konkluderer Susan Thydal.

 

Guitarsang og samtale om at stoppe fracking fyldte i Alternativets telt. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz
Så flyt dog på landet…. Debat om bosætning på den socialdemokratiske scene. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg