• www.henriks-hvidevarer.dk

Salgschef Jesper Lundgreen (tv.) og indehaver Tommy Skovhus Christensen foran en af de nye Ford-modeller, der fremover forhandles på Næstvedvej 64 i Vordingborg. Foto: Mille Holst

Ford tilbage i Vordingborg

Bilforhandler Tommy S. Christensen i Vordingborg har netop suppleret sin virksomhed med salg af Ford-biler.

Ford Hos bilforhandler Tommy Skovhus Christensen i Vordingborg har det siden 1. juni været muligt at købe Ford-biler. Forhandleren har hele tiden haft Ford-service, men nu behøver Ford-interesserede kunder ikke længere at køre langt væk for at investere i det tidligere engelske, nu tyske, bilmærke. 
Iløbet af sommeren kommer der ny Ford-facade op ved siden af Citroën-facaden på Næstvedvej 64.

Ford har bredt udvalg
De første Ford-biler er allerede ”langet over disken” hos forhandleren på Næstvedvej, og både indehaver Tommy Skovhus Christensen og salgschef Jesper Lundgreen tror på et stigende bilsalg fremover.
- Ford har biler til alle, i alle forskellige slags. Til familier, firmaer. De har det hele, siger Tommy Skovhus, der synes, at der ”trænger til at ske lidt i bilbranchen i byen” og her er Fords modeller ifølge ham oplagte til at skabe lidt ekstra opmærksomhed.
- Og på varevognsområdet er Ford ’outstanding’, supplerer Jesper Lundgreen.

Køber større biler i dag
- Økonomien i Danmark er på vej opad. Det smitter af på os i bilbranchen, siger Jesper Lundgreen, der på salget af biler kan mærke, at folk generelt køber større biler nu end for bare få år tilbage. At tage Fords bilmodeller ind i sit sortiment handler for Tommy Skovhus således også om at kunne tilbyde så bredt et udvalg af biler som muligt til kunderne.

Håber på sommerregn
Interessen for de nye Ford-biler er tydelig, siger han:
- Folk er nysgerrige; de kan jo se bilerne ude fra landevejen, siger han og håber så - modsat de fleste andre borgere, på at juli måned bliver regnfuld.
- Bliver det en juli med masser af regn, så sælger vi meget, men skinner solen, så sælger vi meget lidt.

Salgschef Jesper Lundgreen (tv.) og indehaver Tommy Skovhus Christensen foran en af de nye Ford-modeller, der fremover forhandles på Næstvedvej 64 i Vordingborg. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar