• www.henriks-hvidevarer.dk

Nanna Holm, faglig leder af Danmarks Borgcenter, fortæller om forskellen på de nyere og de gamle udgravninger på borgen. Arkivfoto: Michael Thønnings

Forvirring om udgravninger

Forrige uges udmeldig om, at udgravningerne på borgen i Vordingborg er op mod 50 år gamle har skabt forvirring - for er der ikke blevet gravet jævnligt på borgen siden midten af 1990’erne? 
 

Vordingborg I forrige uge kunne vi her i avisen fortælle om de overvejelser, man i øjeblikket gør sig på Danmarks Borgcenter, som går på borgens alder. Faglig leder af museet, Nanna Holm, har nemlig en idé om, at borgen kan dateres tilbage til vikingetiden - noget hun håber på at få mulighed for at få bevise ved nye udgravninger på stedet i de kommende år.
I den forbindelse skrev vi, at de seneste udgravninger på borgen er op mod 50 år gamle, og det har nogle borgere undret sig over. Eksempelvis gør Robert Harvest opmærksom på, at fra 1995 og de næste 15 år - undtaget et enkelt år - blev foretaget udgravninger på borgen hver sommer,
ledet af Dorthe Wille-Jørgensen. 
Nanna Holm bekræfter dette overfor avisen men forklarer, at hovedudgravningen af borgen foregik i 1940’erne og at de udgravninger, der siden er foretaget alle har været mindre udgravninger som dels er foregået i de samme ”huller” som man gravede i 40’erne, dels ofte er foretaget udenfor den oprindelige borgs areal.
- Jeg vil gerne have fat på selve hovedborgen, siger hun  og forklarer, at de senere udgravninger har været baseret på knogler og ting, man har fundet, mens hun gerne vil have fat på selve jordlaget for at datere det og finde ud af, hvad det består af.
I 1100-tallet begyndte man at bygge i tegl. Derfor undrer det Nanna Holm, at man skulle have opført borgen i Vordingborg i træ og ikke i det langt mere solide tegl.
- Det er dét mysterium, vi skal løse nu, siger hun og fortsætter:
- Skulle man bygge en stor militærborg af træ her, spørger hun og fortæller, at der allerede på borgruinen er fundet bebyggelser, der er ældre end Valdemar den Stores borg.
 

Nanna Holm, faglig leder af Danmarks Borgcenter, fortæller om forskellen på de nyere og de gamle udgravninger på borgen. Arkivfoto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar