Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Per Sennicksen er i dag en glad mand. Han er netop efter flere års udrednbinger og møder med Jobcentret blevet godkendt til et fleksjob. Nu glæder han sig bare til at komme igang igen med at arbejde. Foto: Mille

Fremtiden er med fleksjob

Efter ti års alvorlig sygdom er Per Sennicksen blevet indstillet til fleksjob. Vi har fulgt hans rejse gennem systemet til i dag. Til september inviterer han og Foreningen Social Anstændighed til et debatmøde om hvordan den kommunale sagsbehandling kan blive bedre.

 

Som vi fortalte i Sydsjællands Tidende i starten af juli måned havde Jobcentrets rehabiliteringsteam i første omgang besluttet ikke at indstille Per Sennicksen til fleksjob, men i stedet starte forfra med en udredning, der skulle klarlægge, hvorvidt han ville være i stand til at varetage et almindeligt arbejde eller ej. Ledelsen på Jobcentret gik dog imod denne afgørelse og bad rehabiliteringsteamet genoverveje sin beslutning, hvilket så skete på et møde 21. august, og her er Per Sennicksen nu blevet indstillet til fleksjob.
- Det var en kæmpe lettelse, fortæller Per Sennicksen til Sydsjællands Tidende og udtrykker både glæde og taknemmelighed over beslutningen.
- Det her har taget meget lang tid, men nu går det den rigtige vej, mener han.

 

Klar til fleksjob
Det med at arbejde som fleksjobber var oprindelig slet ikke Per Sennicksens idé. Han var længe om at erkende, at han ikke var i stand til at varetage et almindeligt fuldtidsarbejde, efter at han var blevet syg, og det var først, da Skiftesporets personale efter et kursus for godt to år siden udtalte, at det var et fleksjob, der ville være vejen frem for ham, at han begyndte på en længere udredning, som altså nu er mundet ud i at han er blevet indstillet til et fleksjob.
- Det er ti år siden, jeg fik konstateret min genetiske hjertefejl. Det er fem år siden, jeg faldt om og et længere udredningsforløb begyndte på Rigshospitalet. Det er 3,5 år siden, jeg fik en livsforlængende åben hjerteoperation, som havde komplikationer, hvorfor jeg så mistede mit arbejde i midten af 2014, fortæller Per Sennicksen, der nu glæder sig til samtalerne med Jobcentrets virksomhedskonsulent, som forhåbentlig kan føre til en snarlig jobansættelse.
- Jeg vil gerne arbejde for kommunen, fortæller Per Sennicksen, der allerede har tilbudt borgmesteren sin assistance med hensyn til hvordan Jobcentret fungerer, og hvad man kunne gøre anderledes.

 

Hensyn og vilje
Der er nogle særlige skånehensyn, der skal tages, for at Per Sennicksen kan varetage et arbejde.
- Det skal være tæt på, for jeg må ikke køre bil og på grund af mit hjerte er jeg fysisk begrænset af, hvor langt jeg kan gå eller cykle, fortæller Per Sennicksen og fortsætter til det andet hensyn, der skal tages:
- Antallet af timer. Der er grænser for, hvor mange timer, jeg kan overkomme.
For Pers vedkommende ligger timeantallet i størrelsesordenen 3x3 timer om ugen plus to gange hjertemotion om ugen. Tilgengæld har Per en løsning, hvis arbejdet ikke er lige rundt om hjørnet.
- Hvis det rigtige job ligger langt væk, Esbjerg, Aalborg, så flytter jeg, fortæller Per Sennicksen, der dog på grund af sin hjertefejl har brug for at bo tæt på et hjertehospital.

 

Ny afgørelse
Ifølge Per Sennicksen er der to helt klare årsager til, at mødet i august fik en helt anden udgang end mødet i juni.
- Timeregnskabet med hvor mange raske og syge timer, jeg havde haft i løbet af et helt år og partshøringssvaret som min bisidder har lavet med henvisning til en vejledning til fleksjobområdet. Det var dét, der gjorde, at de nu havde en anderledes indstilling, fortæller Per Sennicksen.
Han præsenterede iøvrigt rehabiliteringsteamet for timeregnskab, og bisidder nævnte vejledningen om fleksjob allerede ved mødet i juni.
- Men noget overraskende kunne de ikke bruge input fra selve mødet i afgørelsen, konstaterer Per Sennicksen.
Nu ser han imidlertid fremad og glæder sig til at komme i arbejde igen.

 

Inviterer til debatmøde
Sammen med Henrik Jensen, der er formand for Foreningen Social Anstændighed, inviterer Per Sennicksen til debatmødet ”Bidrag eller bedrag?” i DGI-huset Panteren søndag 24. september klokken 16-19. Mødet er for både borgere, virksomhedsledere, politikere, medarbejdere og ledere i forvaltningen og dagens program lægger op til et idékatalog med en afdækning af kommunal sagsbehandling samt forslag til ændringer.

 

Læs også avisens tidligere historier om Per Sennicksen, der efter mange års arbejde i udlandet - primært for danske virksomheder - kom på integrationsydelse, da han på grund af en hjertefejl mistede sit arbejde. Vi har fulgt hans kamp med systemet. 


Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg