• www.henriks-hvidevarer.dk

Omkring 90 interesserede var mødt frem, da Rosenfeldt gods i sidste uge lagde lokaler til foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses møde den nye statslige miljøindsatsplan. Foto: Mille Holst

Frygten for grundvandet

Et møde i foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse fremviste nogle problematikker i forhold til målingen af skadelige stoffer, der siver ned i grundvandet. Men landmændene er trække af, at være dem, der skal reguleres, mens byerne går fri.

Vordingborg Rosenfeldt gods lagde onsdag i sidste uge lokaler til et informationsmøde i regi af foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Omkring 90 borgere var mødt frem; her var primært landmænd, men også politikere og nysgerrige borgere fra lokalområdet.
- Jeg havde overhovedet ikke forventet så mange mennesker, siger Peter Tillisch og glæder sig over interessen.
På mødet redegjorde agronom Bente Andersen for de farlige stoffer, der findes i vores grundvand, og hun argumenterede for, at blandt andet ukrudtsmidler, der aldrig har været brugt af dansk landbrug i dag forurener de danske grundvandsboringer, ligesom også salt, medicinrester  og eksempelvis tungmetallet arsen, som ifølge Bente Andersen lagre sig i hjernen og kan forårsage neorologiske sygdomme.
- Det er kun de pesticider, I som landmænd bruger, der er ordentligt undersøgt, sagde hun blandt andet til forsamlingen og mener, at myndighedernes fokus alt for entydigt er på pesticider og at man glemmer de andre stoffer, som kommer eksempelvis fra private husstande, saltning af veje med mere.
- Når man påstår, at danskerne får rent drikkevand, hvis landbrugets pesticider forbydes i indsatsområderne, så er det usandt, siger Bente Andersen. 
- Jeg vil hverken være rabiat eller andet. Jeg vil have rent grundvand, og jeg vil så sandelig have styr på de stoffer, der er i grundvandet. P-piller bliver ikke omsat i rensningsanlæggene; hvad gør de ikke når de når ud i naturen? Vi siger, vi er et videnssamfund, men der er noget, vi har glemt, mener Bente Andersen.
Else-Marie Langballe Sørensen (SF), der er formand for klimaudvalget i Vordingborg Kommune var blandt mødets deltagere. Hun er enig med Bente Andersen i, at vi alle har et ansvar for at passe på grundvandet.
- Alle borgere har pligt til at passe på vores grundvand, siger hun og nævner eksempelvis shampoo og make-up som forureningskilder.
- Men de ledes ikke direkte ud på orden, men bliver forhåbentlig sorteret fra på vandværkerne, siger hun og fortsætter:
- Det er noget af det, jeg tager med mig tilbage fra mødet, og det vil jeg spørge om, om de kan måle.
- Når et pesticid bliver opdaget et sted, så tændes en alarmkloke. Det vi nok godt kan være nervøse for er, om vi overhovedet kan måle alt; har vi metoder til det, siger Else-Marie Langballe Sørensen og opfordrer såvel landmænd, industri, kommune og borgere til at tage et ansvar.
- Ligegyldigt hvem man er, skal vi stå sammen om at få rent drikkevand, slutter hun.

Flyt fokus til byerne
Landmændene på mødet er generelt ikke begejstrede for, at der er så skrappe regler for deres brug af pesticider, og især fordi Bente Andersen argumenterede for at grundvandsforureningen også skyldes meget andet, som ikke reguleres, vil de gennem Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse råbe vagt i gevær.
Blandt mødedeltagerne er Søren Madsen, der driver et stort økologisk landbrug ved Sallerup. Han bruger således ikke pesticider i sin bedrift, men derfor synes han alligevel mødet på Rosenfeldt er væsentligt.
- Jeg synes, det er spændende at følge med i debatten og få proportionerne på plads, siger han til Sydsjællands Tidende og er enig med oplægsholderne i, at der er alt for mange følelser og for lidt faglighed i debatten om vores grundvand og miljø. Han vil desuden gerne vise, at han som økologisk landmand står sammen med de konventionelle landmænd i ønsket om at få mere fokus på samtlige stoffer, der ødelægger grundvandet.
Også Anders Sværke, der er konventionel landmand på Nordfalster, synes, der mangler faglighed, når der tales om hvem og hvad, der er årsag til forureningen af miljøet. Han er således træt af, at man taler om landbrugets skyld, men helt overser de forureningskilder, der stammer fra eksempelvis byerne.
- Hvorfor laver man ikke vandboringerne i de store byner. Der har ikke været sprøjtet i mange år, siger han retorisk og synes ikke, det er rimeligt, at det er landmændenes jorder, der reguleres, men ikke også byernes.
En regulering af landmændenes brug af pesticider vil ifølge advokat Hans Sønderby Christensen heller ikke medføre rent drikkevand, eftersom man ikke regulerer indholdet af eksempelvis medicinrester og salt.
- Når man finder ud af, at det ikke er jer, der ødelægger grundvandet, så er der ingen, der vil finde på at tage jeres jord fra jer, siger Hans Sønderby.

Privat ejendomsret eller ej
De fremmødte landmænd var således ikke blot bekymrede over de stoffer, myndighederne ikke helt har styr på - eksempelvis fordi de kommer fra private husstande, hvor der ikke reguleres. Deres bekymring gik i lige så høj grad på den private ejendomsret; frygten for at miste sine jorder eller blive pålagt restriktioner af forskellig art.
På Danmarks Miljøportal kan man se, hvilke forskellige miljømæssige interesser staten har udpeget rundt om i landet. Jens Iversen fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse gennemgik på mødet portalen og fremviste her, at omkring 40 procent af Danmarks areal er dækket af en eller anden miljøkategori.
- Med drikkevandsinteresserne dækkes næsten hele Danmark, siger han.
Når netop dette bekymrer de fremmødte landmænd skyldes det, at det primært er deres jorder, der vil kunne blive inddraget af myndighederne eller blive pålagt særlige servitutter. Og selvom landmændene således nu kan se frem til at miste jord, så er der ingen der ved om det kommer til at ske om et år, ti år eller om 25 år.
- Det er en inddragelse af den private ejendomsret, bemærker foreningens formand Ulrik Lunden og advokat Hans Sønderby Christensen argumenterede for, hvordan de danske miljøplaner er udarbejdet i strid med den europæiske menneskeretskonvention, som rent juridisk står over Grundloven, og som beskytter den enkelte borger mod alle former for indgreb.
- EU love står over det danske folketing, sagde han blandt andet og argumenterede for, at miljøindsatsplanen er retsstridig, hvorfor han opfordrer landmændene til at gå sammen i et fælles søgsmål mod staten. 
- Man har reelt fjernet jeres retsbeskyttelse, mente han.
Det kom bag på Else-Marie Langballe Sørensen, at landmændene var så bekymrede over den nye miljøindsatsplan.
- Især frygten for hvor stort et areal, de frygter bliver taget, sagde hun efterfølgende til Sydsjællands Tidende.
- Jeg forstår godt bekymringen, siger hun og henviser til at man ikke kan forudse, hvad der sker om 25 år. Men  hun mener ikke det fulde areal vil komme i spil, da man eksempelvis i Vordingborg Kommune kun har tænkt sig at gøre en indsats på steder, hvor der opstår forhøjet koncentration. Hun forklarer desuden, at det kun kan ske på arealer tæt på selve vandboringerne, og i Vordingborg Kommune drejer sig højst om 233 hektar, hvoraf de 144 er landbrugsarealer.
- Jeg synes måske, at de oplysninger, der blev givet, var med til at skabe utryghed, siger hun og slutter:
- Jeg kan bedre lide den vej, at man hver især tager et ansvar. Vi har alle et ansvar og skal samarbejde om det bedst muligt; ikke trække fronter op.
 

Omkring 90 interesserede var mødt frem, da Rosenfeldt gods i sidste uge lagde lokaler til foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses møde den nye statslige miljøindsatsplan. Foto: Mille Holst

Anders Sværke (th.) er konventionel landmand på Nordfalster. Han er ikke begejstret for de nye vandbeskyttelsesplaner. Foto: Mille Holst

Oplægsholderne agronom Bente Andersen og advokat Hans Sønderby Christensen er ved at gøre klar til aftenens oplæg. Foto: Mille Holst

Søren Madsen, økologisk landmand, deler de andre landmænds bekymring. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar