Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Nogle halvbare pletter i græsplænen på Farø rasteplads vidner om, at her for nylig har stået et kunstværk. Nu skal billedkunstrådet vurdere, hvad der skal ske med resterne af værket. Foto: Mille Holst

Gæssene er fløjet

Kunstværk skænket til kommunen efter stor oliekatastrofe er i så dårlig stand på grund af tyveri og hærværk, at kommunen har pillet det ned. Nu skal Billedkunstrådet vurdere, om værket kan restaureres.

 

 

Siden 2001 har Farø rasteplads været prydet af en elegant bronzeskulptur forestillende fem flyvende gæs. De senere år har skulpturen dog været meget medtaget. Et af gæssene blev stjålet for nogle år tilbage og de andre er gradvist brækket flere steder. I dag er kun en enkelt stadig hel.

I følge fritidskonsulent i Vordingborg Kommune, Bjarne Malmros, skal Billedkunstrådet på sit møde 9. august eller 27. september tage stilling til, hvad der skal ske med kunstværket.

- Vi har ingen penge, siger Bjarne Malmros, men rådet skal tage stilling til, hvad der kan gøres. Kan værket overhovedet repareres? I den forbindelse vil man ifølge Bjarne Malmros forsøge at tage kontakt til kunstneren bag, den cypriotiske skulptør Philippos Yiapanis, der regnes for et af de væsenligste kunstnere fra Cypern.

Philippos Yiapanis er inspireret af kvindefiguren, fugle og menneskets behov for frihed og han udstiller permanent i sit store atelier i Fasoula. Her kan blandt andet ses tre gæs i stil med de fem, der blev skænket til Møn. I 2014 tildelte den internationale olympiske komité i øvrigt Yiapanis prisen ”Sports and Arts” som anerkendelse af hans virke.

 

Minde om oliekatastrofen

Når kommunen gerne vil restaurere kunstværket skyldes det, at det blev skænket til den gamle Møn Kommune i forbindelse med det til dato største olieudslip i de sydsjællandske farvande.

Fragtskibet Tera og olietankeren Baltic Carrier kolliderede i Kadet-renden øst for Falster i foråret 2001 og oprydningsarbejdet var enormt. Som tak for samarbejdet i forbindelse med oprydningen forærede rederiet, der ejede olietankeren, bronzestatuen af de fem flyvende gæs til daværende Møn Kommune.

Siden har de fem gæs prydet motorvejsrastepladsen på Farø, men nu er det slut. Kunstværket er så medtaget, at Vej og Park sidste år pillede resterne af skulpturen ned og lagde den i depot på lageret på Mønsvej. I år fulgte opsatserne trop.

Der er i dag kun én hel gås tilbage, tre andre findes kun i stumper, og én er fortsat forsvundet.

I følge Bjørn Buch, konstitueret leder af Vej og Trafik i Vordingborg Kommune, skyldes skaderne primært, at fuglene hang i en højde, hvor børn kunne hænge i vingerne, og det har de ikke kunnet holde til. 



Klik HER og se andre af Philippos Yiapanis’ værker samt hans permanente udstilling på Cypern.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Æblernes dag i...
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
Kommende arrangementer
22.
Okt
Hotdogs og Højmesse Køng Menighedsråd
22.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
24.
Okt
Borgermøde Lokalrådet for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs
24.
Okt
Meditationsgudstjenester Vordingborg Kirke
25.
Okt
RaketVækst Vordingborg Erhverv
25.
Okt
Generalforsamling Mern og Øster Egesborg Sognes Lokalråd
25.
Okt
Foredrag - mød Daniel, der kom som flygtning til Danmark for 7 år siden Køng Menighedsråd
25.
Okt
Generalforsamling Stensved og omegn Lokalråd
25.
Okt
Tove Ditlevsens hjerte KulturArkaden