Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Caroline Fougt, Gabriel Christensen og Tom Christensen er til Åbent Hus i Falster Golfklub. Fotos: Chriistiina Nataliya Zahraz

Golf er for både nybegyndere og øvede

I mere end 40 år har park og skovbanerne rundt omkring Skjørringe Gods ved Eskilstrup på Falster været betrådt af tusindvis af folk, der alle har haft den samme mission; at få en lille hvid bold i de helt rigtige huller. I søndags holdt klubben Åbent Hus, og omkring 70 nye spillere var mødt op for at svinge golfkøllen i det grønne.

 

 

Mellem lysegrønne falsterske bøgetræer, bakker, moser og søer, vandrer børn, unge og voksne stille og roligt rundt, hver især med en golfkølle i hænderne, og meget af tiden med øjnene rettet mod en lille hvid bold. 

- Jeg jagter stadig det perfekte skud, ler Caroline Fougt fra Vordingborg, der er her i dag for første gang. 

- Jeg lavede faktisk det perfekte skud i niende klasse i idrætsundervisningen på min skole på en fodboldbane - og jeg har så jagtet det lige siden – indtil videre uden held, griner hun. 

 

Golf for alle aldre

En anden, noget yngre spiller, der også er her for at prøve spillet, er Gabriel Christensen fra Nørre Alslev. Det er hans sidste sommerferiedag i dag, inden femte klasse kalder på ham i morgen, mandag. Han er her sammen med sin far, Tom Christensen. 

- Det er rigtig sjovt, fortæller Gabriel, om sit allerførste møde med golf.

- Jeg går til sejlads i min fritid, og jeg kan rigtig godt lide at være ude i naturen, fortæller han videre med en glad stemme. 

- Jeg vil anbefale det. Man får det sjovt. Man bliver stolt, slutter den naturglade unge spiller.

Gabriel er ikke det eneste barn, der er her i dag. Madeleine Wilhjelm fra Nordfalster er her også sammen med sin far, Lars Wilhjelm, der er fast medlem i klubben.

- Min far var på omkring min alder, da han startede, fortæller Madeleine, og fortæller videre:

- Det er dejligt at være sammen med min far. - Så får jeg lidt alenetid med ham. Han arbejder meget, og jeg dyrker meget sport; håndbold og fodbold.

Om sporten på park og skovbanerne, siger Madeleine: 

- Det er sjovt. Du kan gå og snakke imens. Det er meget hyggeligt, og jeg synes helt klart, man skulle prøve det, for at se, om man synes, det er sjovt.

 

”Vi er totalt kåde”

Der er ingen tvivl om at femte-divisionsspiller Henrik Petersen fra København har det sjovt i klubben. Den gode stemning er ikke til at tage fejl af. Omgivet af en flok højtgrinende mænd, bænket ved et langt havebord ved klubbens terrasse, sidder Henrik Petersen og fejrer noget helt specielt sammen med sit golf-hold.

- Vi er totalt kåde i dag, fordi vi rykker op i fjerde division, fortæller den dedikerede golfspiller, der selv har svunget golfkøllen i 45 år. 

- Vi er på eliteholdet, på Andet Holdet, og vi har bare et godt sammenhold – som i et omklædningsrum, når man spiller fodbold, oplyser han, midt i flokken af de grinende holdkammerater.

 - Golf er sådan noget alt eller intet. Enten fanger man det, eller ikke. Når du er på en golfbane, tænker man ikke på andet end golf. Du går ind i en anden verden ude på golfbanen. Det er virkelig et frirum. Jeg arbejder meget til daglig, udtaler Henrik Petersen, der også fortæller, at han selv er én af dem, der kommer langvejs fra for at spille i klubben på Falster.

- Vi har et sommerhus hernede, så jeg spiller i weekender og om sommeren, forklarer han, og pointerer om golfsporten:

- Det er så ”møg-svært”, så man kan altid blive bedre. Det er en ”mega” udfordring.

Leif Nielsen, klubbens ”PR-mand” er med i Begynderudvalget, hvor han sammen med tolv andre, er med til at lære alle de nye at spille golf. 

Der har været 60–70 nye, der har prøvet i dag. Og 39 nye indmeldte i dag, der er ”prøvemedlemmer”, oplyser han og slutter: 

- Til sammenligning har vi kun haft 13 nye tilmeldte siden april, så det er flot. 

 

Femtedivisionsspillere, der rykker op i fjerde division, fejrer oprykningen på klubbens terrasse.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg