Andy Goggin står for Stars’ nye tiltag Open Mic, hvor sangskrivere opfordres til at gribe mikrofonen og prøve deres nye sange af på publikum. PR-foto

Grib mikrofonen

Stars vil sætte fokus på nykomponerede sange og lancerer derfor tiltaget Open Mic på Smallstars. Første arrangement er på torsdag.

Rytmisk koncert Det regionale spillested Stars, som i sidste uge lancerede en musikquiz, åbner i indevæende uge dørene for endnu et nyt tiltag: Open Mic.
- I tre år har vi haft Smallstars Blues Jam; det går rigtig godt, fortæller Simon Sandved, leder af Stars. Men spillestedet har gerne villet lave et forum for sangskrivere, som ikke nødvendigvis har afprøvet deres sange for publikum før.
- Blues Jam kan godt være en lidt voldsom mundfuld, hvis man kun lige vil prøve en ny sang af, siger han.
Til Open Mic spiller man ikke kopisange men kun sine egne ting. Der er ikke noget band på scenen, men et klaver og en lydmand står til fri disposition. Man må selv medbringe eventuelle andre instrumenter.
- Det handler om sangene, siger Simon Sandved, der har bedt Andy Goggin til at stå for Smallstars’ Songwriters.
Andy Goggin, der selv arrangerer sangskrivningskurser i både ind- og udland, inviterer til hver session to professionelle songwritere, som vil åbne aftenen med at dele nogle af deres sange. Derefter bliver scenen givet fri, og alle er velkomne til at komme op og dele en sang. Hvis du vil spille, kan du melde dig til på forhånd ved at skrive til andy@stars.dk, eller mød op på dagen og meld dig til inden klokken 19.30.
Første gang Open Mic er torsdag 31. januar klokken 19, hvor Andy Goggin har inviteret Nanna Larsen og Natasja Lee Dickinson. Open Mic finder fremover sted den sidste torsdag i hver måned.

Andy Goggin står for Stars’ nye tiltag Open Mic, hvor sangskrivere opfordres til at gribe mikrofonen og prøve deres nye sange af på publikum. PR-foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar