• www.henriks-hvidevarer.dk

Toke og Malthe går allerede til håndbold, men de kom forbi og skød på mål. En fartmåler viser hvor hårdt de kan kaste. Tokes rekord er 76 kimoleter i timen og Malthes er 67. Til sammenligning skyder Mikkel Hansen 109 kilometer i timen. Foto: Mette Neerup

Håndboldens dag blev for de få

Da håndboldens dag løb af stablen i lørdags, var der blandt andet disket op med fartmåler og boldtrampolin. Klubbens trænere stod klar til at tage imod, men meget få dukkede op.

Stege Det var sløjt med fremmødte til det første arrangement af sin art. DHF, Dansk Håndbold Forbund, inviterede sammen med lokale klubber rundt omkring i landet til ”Håndboldens dag” for at reklamere for den over 100 år gamle sport, som er opfundet og udviklet i Danmark. Der var endog en repræsentant til stede fra DHF, for at følge programmet i Stege.

Tilgang men plads til flere
På grund af det lille fremmøde havde formand for ungdommen og træner for flere af holdene  i Møns håndboldklub, Dan Kabell Christoffersen, tid til at give udtryk for sin begejstring over den kæmpe tilgang ungdomsrækkerne har oplevet i 2018. - Men her er plads til mange flere, siger Dan Christoffersen, der også er spillende træner for herreseniorholdet. 
- Vi er 11 på holdet i år og sidste år havde vi ikke noget herreseniorhold tilmeldt en turnering, fortæller Dan, som også er træner for U10-holdene i klubben, der ligeledes oplever fremgang. 
Men Dan Kabell Christoffersen er ærgerlig over manglen på fremmødte til Håndboldens Dag. 
- Vi må konstatere, at vi har været gode til at informere pressen, da de er mødt talstærkt op, og vi har da også reklameret for dagen via pressen. 
- Men det er første gang, at vi afholder arrangementet og måske ligger det for tæt på juleferien, så folk ikke rigtig er kommet i gang med hverdagen endnu, fortsætter Dan, der i stedet bruger lidt tid på at udveksle ideer til flere tiltag, som eksempelvis ”trille, trolle”-håndbold for førskolebørn, som eventuelt kunne foregå lørdag formiddag. 
- Ja! Så kan forældrene dyrke håndboldfitness i den ene hal og ungerne lege med bolde i den anden, smiler Dan. 
- Men som sagt er her altid plads til flere børn eller voksne, der gerne vil spille håndbold. Man møder bare op eller kontakter formand Ulla Røngaard eller mig og så finder vi et hold, der passer, siger han, inden han afslutningsvis nævner håndboldklubbens sodavandsdiskotek, der finder sted den første februar.

Toke og Malthe går allerede til håndbold, men de kom forbi og skød på mål. En fartmåler viser hvor hårdt de kan kaste. Tokes rekord er 76 kimoleter i timen og Malthes er 67. Til sammenligning skyder Mikkel Hansen 109 kilometer i timen. Foto: Mette Neerup

Ungdomsformand Dan Kabell Christoffersen. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar