Sydsjællands Håndboldklub mod IF Svend Gønge. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Håndboldfest i VU-hallen

Det var en sand sejrsfest, da Sydsjællands Håndboldklub i weekenden afviklede 15 kampe på hjemmebanen i Vordingborg.

Håndbold Sydsjællands håndboldklub afholdt i weekenden 15 håndboldkampe fordelt på lørdag og søndag i VU-hallen på Vordingborg Uddannelsescenter.
Formand for Sydsjællands Håndboldklub Jan Lindorff regner på forhånd med god opbakning fra tilskuerpladserne: 
- På en sæson har vi omkring 15.000 mennesker igennem til kampene, siger han og fortæller, at klubben får endnu flere hold efter jul. 
- Der er lige startet to nye hold. U9, som er 2.-3. klasse og som har fået en god opstart og LykkeLiga for udviklingshæmmede børn, siger han.

Flot præsentation
Både lørdag og søndag blev der gjort noget særligt ud af, at præsentere hvert hold og spiller inden hver kamp, ved at slukke lyset, skrue op for musikken, lave lysshow, tænde for røgmaskinen og sidst men ikke mindst, at nævne den enkelte spillers navn. 
- Vi er en forening med vækst, siger Jan Lindorff og fortsætter:
- Vi ved, hvad vi vil have og er seriøse, men der skal også være plads til hyggen. Vi er som en familie og når børnene løber ind på banen og vil være med på holdet, må det da være et sundhedstegn.

Alle er velkomne
Lørdag formiddag kunne man hoppe med på HåndboldFitness holdet. Hovedsageligt hedder det 35+:
- Men alle er velkomne, børn som voksne og også selvom man ikke har prøvet at spille før, udtaler Karina Lindorff, som selv stod på mål. 
Dagen før måtte to hold aflyse kampene, da de ikke kunne stille hold, så banen blev i stedet benyttet af friske og glade HåndboldFitness spillere.

Weekendens resultater
Sydsjællands Håndboldklub fik en række flotte hjemmebanepræstationer i weekenden, hvor det i 15 kampe blev til 13 sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag, mens U19 drengene tabte i Svebølle i 2.division til SBI Håndbold De 13 sejre: (U11 Drenge) SHK 2 - Møns HK 11-7; (U11 Piger) SHK - Dalby G & IF 10-3; (U11 Piger) SHK 2 - Møns HK 11-4; (U13 Piger) SHK 2 - Dalby G & IF 2 5-3; (U13 Piger) SHK 3 - TMS, Ringsted 4 10-9; (U15 Drenge) SHK - Jersie HK 2 44-20; (U17 Drenge) SHK - Sv.Gønge 36-31; (U19 Drenge) SBI Håndbold - SHK 26-21; (Serie 2 Damer) SHK - Dalby G & IF 2 28-21; (Serie 2 Herrer) SHK - Eskilstrup 38-21; (Serie 3 Damer) SHK 2 - Holmegaard 2 19-9; (Serie 3 Herrer) SHK 2 - Møns HK 2 23-21; (Serie 4 Damer) SHK 3 - Kr.Helsinge 14-13.  
En tabt kamp: (U11 Drenge) SHK - HMH 3: 9-14 
En uafgjort kamp: (U13 Piger) SHK - Dalby G & IF 8-8

Kommende kampe
Den kommende uge byder blandt andet på hjemmekampe i VU-hallen fredag 15. november, hvor (U15 Drenge) SHK 2 møder Møns HK klokken 18.30, og (HRØ Pokalen) SHK (Serie 2) - AG Håndbold (Kvalrækken) spilles klokken 19.30.

 

Se flere billeder fra weekendens kampe i galleriet.

Sydsjællands Håndboldklub mod IF Svend Gønge. Foto: Anne-Dorthe Wilms

LykkeLiga holdet hygger sig på tilskuerpladserne. Fra venstre er det Lukas Trabjerg, Lea Trabjerg, Victoria Kermer Martins, Maibritt Langvad Jensen, Emil Klint Andersen og Christian Hovmand. Foto: Anne-Dorthe Wilms

HåndboldFitness-holdet kan alle deltage på, og her må man ikke tackle. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar