Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Høretab bør ikke udelukke fra Borgcentret

Jørn Nielsen, Høreforeningen, Vordingborg Lokalafdeling

Ildervænget 4

4760 Vordingborg 

 

For nylig deltog jeg i Museumsforeningens i øvrigt udmærkede arrangement på Danmarks Borgcenter. 

Arrangementet indledtes i trappeområdet med en introduktion om Borgcentret ved en ansat, tror jeg nok. Tror, fordi jeg næsten intet forstod af det sagte, idet min skelneevne er meget ringe. 

Det medførte naturligvis, at jeg efterlyste teleslynge, da dette anlæg er enorm hjælp til forståelse af det talte. 

Så vidt jeg forstod, er der ikke teleslyngeanlæg, og hvis der er, var det i alle tilfælde ikke aktiveret. 

Hvis der ikke er teleslynge i et lokale opført i 2014, hvor offentligheden har adgang, og hvor der orienteres om Borgcentret, er det slet og ret uforståeligt. Det forudsættes, at der i introduktion og orientering er et budskab. Dette budskab vil en del af befolkningen så være udelukket fra. Nemlig alle os med et betydeligt høreproblem i én eller anden grad. Og vi er mange. Hver 6. dansker har et høreproblem. 

Underligt er det, hvis der ikke er rådgivet om lydanlæg i Borgbyggeriet til mange millioner. 

Teleslynge vil jo udgøre en brøkdel heraf.

Der har været talt og skrevet meget om denne Borgcenteropførelse og om alle de tekniske herligheder, der forefindes. Ligeledes har der været skrevet om de mange tusind besøgende, der forventes at indfinde sig årligt. Blandt disse vil der uundgåeligt være interesserede, som har et høreproblem. Disse vil altså være udelukket fra introduktion og orientering. Det kan ikke være rimeligt.

Høreforeningen søger bl. a. at oplyse mest muligt om vigtigheden af tilstedeværelsen af lydanlæg/teleslynge, idet vi naturligvis ved, at det ikke er ond vilje, der ligger til grund for manglen, men enorm ringe viden om betydningen deraf. Høretab er usynligt og, som det er udtrykt, ”høretab bløder jo ikke”. 

Hvis der ikke er teleslyngeanlæg i trappeområdet, bør det snarest etableres. Danmark har underskrevet FN’s Handicapkonvention, som taler om lige adgang for alle. 

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Æblernes dag i...
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
Kommende arrangementer
22.
Okt
Hotdogs og Højmesse Køng Menighedsråd
22.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
24.
Okt
Borgermøde Lokalrådet for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs
24.
Okt
Meditationsgudstjenester Vordingborg Kirke
25.
Okt
RaketVækst Vordingborg Erhverv
25.
Okt
Generalforsamling Mern og Øster Egesborg Sognes Lokalråd
25.
Okt
Foredrag - mød Daniel, der kom som flygtning til Danmark for 7 år siden Køng Menighedsråd
25.
Okt
Generalforsamling Stensved og omegn Lokalråd
25.
Okt
Tove Ditlevsens hjerte KulturArkaden