Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Torsdag aften anløb Havhingsten fra Glendalough Klintholm Havn, efter en tur på tværs af Østersøen. Foto: Mads Sørensen

Havhingst kom til Klintholm Havn

Det var en overrasket Jens Christian Børsmose, havneansvarlig på Klintholm Havn, der torsdag aften modtog et atypisk telefonopkald.
I den anden ende af røret var Skipper Søren Rasmussen:
- Har du plads til Havhingsten fra Glendalough?
Naturligvis havde Klintholm Havn det.

På tværs af østersøen
Efter en lang sejlads fra Stralsund i det nordøstlige Tyskland, kunne Havhingsten fra Glendalough torsdag aften lægge til ved Klintholm Havn. Turen på tværs af Østersøen havde budt på blandet vejr og det rekonstruerede vikingeskib måtte sejle den sidste del i silende regn og dårlig sigtbarhed.
De 57 besætningsmedlemmer blev vel modtaget i den mønske havneby, hvor en fisker åbnede dørene til tørvejr og tøj-tørring, og telefonnummeret på den lokale købmand blev fremskaffet så fredagens morgenmad var sikret. Derefter gik besætningen på en lokal restaurant for at få sulten stillet, og lidt at varme sig på.

 På trods af en dags sejlads med skiftende vind, silende regnvejr og mystisk tåge, så skal der mere til ryste besætningen ombord på Havhingsten, der er vant til lidt af hvert:
- Man er nødt til at have en vis tolerance når man sejler i en åben båd, forklarer Skipper Søren Rasmussen
- Ellers bliver man hurtig træt af det, tilføjer han med et glimt i øjet. 

Sejler som vinden blæser
Da avisen mødtes med skipperen, var han travlt optaget med de næste dages vejrudsigter og planlægning. Temaet for årets sommertogt er ”Med vinden på eventyr” og det er helt bogstaveligt talt. Modsat sidste års tur, hvor Havhingsten indgik i det nøje planlagte ”Kongens Togt” der blandt andet besøgte Vordingborg, så er årets rute helt uforudsigelig. Ruten planlægges undervejs fra havn til havn ud fra de seneste vejrudsigter, men kan ligeså hurtigt skifte kurs efterhånden som der indløber nye vejrmeldinger.
Ombord på det 30 meter lange vikingeskib er besætningsmedlemmer i alderen 18 – 74 år. Det er hovedsagelig danskere, men også en række udlændinge er med ombord og deltager i den eksperimenterende arkæologiske sejlads.

Lokal gæstfrihed
Rygtet om det 30 meter lange vikingeskib og dets besætningsmedlemmer i Klintholm Havn rygtedes hurtigt i lokalsamfundet og på Møn, hvor der har været bred opbakning til gæsterne.
- Vi har virkelig følt os velkomne. Det er overvældene at blive mødt på denne måde, fortæller skipperen på besætningens vegne.
Mandskabet valgte at tage en såkaldt overliggerdag, en hviledag, i Klintholm Havn. Her var den lokale smed behjælpelig med et par reservedele til båden og sidst på eftermiddagen var gæsterne inviteret på et værtsligt glas rom eller whiskey, i havnens sommer-bar ”Pier to Heaven”. I dagens anledning blev skibets kabys skiftet ud med en grill udlånt af én af de lokale, og aftensmaden stod på friskfangede fladfisk fra de lokale fiskere.

Havhingsten stævner ud fra Klintholm Havn lørdag morgen kl. 08:00, med kurs mod Nyborg.
Hvis alt går efter planen, og vejrudsigten holder, så kan Havhingsten fra Glendalough ses passere under både Farøbroen og Storstrømsbroen lørdag formiddag. 

Besætningsmedlemmerne fra Havhingsten nød et værtsligt glas, hos sommer-baren "Pier to Heaven" på Klintholm Havn. Foto: Mads Sørensen
Det 30 meter lange vikingskib, trak mange nysgerrige lokale til. Skipper Søren Rasmussen fortalte dog gladeligt om skibet. Foto: Mads Sørensen

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Æblernes dag i...
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
Kommende arrangementer
22.
Okt
Hotdogs og Højmesse Køng Menighedsråd
22.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
24.
Okt
Borgermøde Lokalrådet for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs
24.
Okt
Meditationsgudstjenester Vordingborg Kirke
25.
Okt
RaketVækst Vordingborg Erhverv
25.
Okt
Generalforsamling Mern og Øster Egesborg Sognes Lokalråd
25.
Okt
Foredrag - mød Daniel, der kom som flygtning til Danmark for 7 år siden Køng Menighedsråd
25.
Okt
Generalforsamling Stensved og omegn Lokalråd
25.
Okt
Tove Ditlevsens hjerte KulturArkaden