• www.henriks-hvidevarer.dk

Havheksen spillet af Birger Bovin hjælper Den Lille Havfrue, Anne Sofie Reumert Knudsen af med sin hale og op til sin prins. Foto: Tommy Christiansen.

H.C. Andersens Verden er åben

Nu er det ganske vist. Den store eventyrdigters helt egen verden hos teaterfolkene Tanja og Birger Bovin i Skovhuse lidt uden for Præstø har slået eventyrporten op til sæson nummer syv. Fra den 2. juli kommer publikum på havets bund med Den Lille Havfrue og under jorden i Elverhøj. Senere i juli dukker en prinsesse op på en ært, en kejser med nyt tøj, en syngende natfugl og en flok unge i en Camp.

Skovhuse Ej ej ej dikkedi dikkedam. Ej ej ej dikkedi dikkedam.
De spæde stemmer synger i kor og danser helt ude ved scenekanten.
Der er gilde hos den gamle elverkonge i Elverhøj. Den fornemme Troldgubbe fra Dovrefjeld i Norge og hans to sønner er på besøg.
Lygtemænd, elverpiger, salamandre og trolde bliver delikateret med frøer på spid, våde musesnuder og Mosekonens bryg.
21 meget unge teaterspirer fra Vordingborg Kommunes Dramaskole har indtaget de skrå brædder på den indendørs scene i H. C. Andersens Verden. 
I Tanja Bovins fantasifulde kostumer og med sikkert indøvede replikker boltrer de 8 til 13-årige skuespillere sig i den underjordiske fantasiverden.
De har øvet i flere måneder med instruktørerne Matilde Gerlach og Birger Bovin og nu rumler og brumler det i den gode gamle Elverhøj.

Frue og borgmester
Den officielle åbning af sæsonen i H.C. Andersens Verden bliver ganske som sædvanligt foretaget af Eventyrfruen Tanja Bovin og en indbudt gæst.
- Der skal herfra lyde en tak til alle jer frivillige, der hvert år får H.C. Andersens Verden til at udvikle sig med nye tiltag og tak til Vordingborg Kommune for Kulturprisen 2019, siger Tanja Bovin.
Dette års åbningsgæst borgmester Mikael Smed (S) forsøger sig med et skævt smil ud i eventyrdigtningens ædle kunst. 
Der skal nok øves lidt mere, men ønske held og lykke til en herlig sommer i H.C. Andersens Verden, det kan han.
Og så kan eventyrene begynde. Først med Anne Sofie Reumert Knudsen og Birger Bovins udgave af Den Lille Havfrue. Og siden med Dramaskolen og gildet i Elverhøj. Ej ej ej dikkedi dikkedam.

 

Fakta
• H.C. Andersens Verden, Skovhusevej 26, 4720 Præstø. Åbent fra 2. juli til 3. august. Tirsdag til søndag klokken 11- 15. Mandag lukket. Billetter på www.teaterbilletter.dk eller i døren.

Havheksen spillet af Birger Bovin hjælper Den Lille Havfrue, Anne Sofie Reumert Knudsen af med sin hale og op til sin prins. Foto: Tommy Christiansen.

De sidste forberedelser inden premieren til Elverhøj. Asger Cedrik Fribert og Camille Lynggaard Cervin øver musik i en skyggefuld plet i Eventyrparken. Foto: Tommy Christiansen.

Gildet i den gamle Elverhøj med norske trolde, elverpiger og lygtemænd til bords. Dramaskolen spiller Elverhøj i uge 27. Foto: Tommy Christiansen.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar