• www.henriks-hvidevarer.dk

Berit Houmølle der er en af arrangørerne bag messen og uddannet heilpraktiker. Foto: Mette Neerup

Helse for krop og sjæl

I weekenden var der rig mulighed for at stifte bekendtskab med helse og spiritualitet på Hotel Stege Nor.

Møn På den årligt tilbagevendende helse- og spirituelle messe på Hotel Stege Nor var der vanen tro, et stort udbud af alternativ behandling og selvforkælelse. Der var desuden mulighed for at tilegne sig viden om den alternative tilgang, ved at overvære de foredrag, der blev tilbudt dagene igennem.

Man kan slette det dårlige 
Arbejdet med krop og sjæl kan anskues og arbejdes med på et utal af måder. 
- Jeg er selv blevet hjulpet gennem alternativ behandling, siger Grete Rahbek, der tilbyder både kranio sakral, healing og lymfedrænage til sine klienter. 
- Jeg lytter til stemmerne ovenfra, jeg får billeder i hovedet og derudfra kan jeg sætte ord på, hvad der sker i klienten og sammensætte en individuel behandling. Det er som regel noget fysisk, der har nået at sætte sig fast, fortsætter Grete, der finder stor inspiration i bogen ”kroppens hemmelige sprog”. Hun er bosat i Næstved, men vil gerne skabe sig en kundekreds ”sydpå” og kører også gerne på hjemmebesøg. 

Engle og andre væsner
Hvis man har brug for svar på nogle af livets store spørgsmål er Gitte Henriette Andersen klar til at hjælpe. 
- Ved at kommunikere med engle og opstigende væsner, kan jeg hjælpe mennesker med at få svar på deres spørgsmål, fortæller Gitte, der hele sit liv har haft disse evner og altid har følt sig særlig.
- Jeg er et meget kærligt og givende menneske og jeg vil gerne lade mine evner være til gavn for alle, forklarer hun, og har derfor ikke en fast pris på sine ydelser, men modtager i stedet donationer. 

Klangmassage 
På førstesalen er der plads til både foredrag og til behandlinger, der kræver mere ro. Her holder klangmassør Hanne Breitenstein til. 
- Jeg placerer skålene på forskellige dele af kroppen og slår på siden af dem, forklarer Hanne, der supplerer med at fortælle at skålene i de forskellige størrelser er håndlavet i Nepal og fremstillet af syv forskellige slags metaller. - Vibrationerne og lydene de fremkalder er ren selvforkælelse, siger Hanne, der fortæller at man blandt andet bruger metoden på hospicer i Tyskland. 
- Vibrationerne, det giver i kroppen, løsner op for spændinger, fortsætter Hanne, der på sigt har planer om at lave klangmeditation, hvor lydene som skålen frembringer er i fokus.

Tanker er ikke toldfrie
Berit Houmølle står i indgangen og tager imod de mange besøgende. Hun er uddannet heilpraktiker og drømmer om at få gang i egen praksis. 
- Dem, der opsøger den her behandlingsform, er ofte folk med kroniske sygdomme, fortæller Berit. 
- Min opgave er at lytte til, hvad klienten har oplevet gennem sit liv på krop og sjæl. Der er mange indgange til arbejdet med forskellige mennesketyper og kunsten er at ramme rigtigt, fortsætter Berit, der således kan ordinere den rigtige naturmedicin. - Men der findes ingen ”fix mig pille”, der skal en livsstilsændring til også, understreger Berit, der er af den overbevisning at man kan ændre meget ved tankens kraft og at man ikke må ignorere det der fylder ens tanker. 
- Tanker er ikke toldfrie, fordi vi bliver påvirket fysisk af det vi tænker, afslutter Berit, der håber at afholdelsen af helsemesser vil udbrede kendskabet til alternativ behandling og få flere til at prøve det.
 

Berit Houmølle der er en af arrangørerne bag messen og uddannet heilpraktiker. Foto: Mette Neerup

Grete Rahbek fra Næstved tilbyder universel healing. Foto: Mette Neerup

Hanne Breitenstein fra Vestmøn er klangmassør og sidder med udvalget af nepalesiske skåle som hun bruger i sin massage. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar