Her er brugerbetaling på hjælp...

Mette Høgh Christiansen (S) udtaler i artiklen ”Hjælpemidler er ikke altid en hjælp på sigt” i Sydsjællands Tidende 8. august 2019, at der ikke er brugerbetaling på hjælpemidler i Vordingborg Kommune. Men jeg kan skrive under på, at kommunen er gået ind for brugerbetaling blandt andet på små hjælpemidler. 
Den 29. august 2019 fik jeg overbalance i min stol og min gribetang gik i stykker.
Jeg kørte ud til hjælpemiddelsdepotet som jeg har prøvet et par gange før uden at have  problemer med at få den byttet. Men ikke denne gang.
Jeg blev pænt modtaget af en medarbejder som siger til mig: Carsten Gliese den form for hjælpemidler giver Vordingborg Kommune ikke mere, for de er dyrere at indkøbe, end det de koster ude i butikkerne.
Er det ikke brugerbetaling?
Der er mig bekendt flere borgere, der ikke vil søge om disse ting, men anskaffer hjælpemidler selv, for at undgå at deres helbred bliver dårligere.
For fire år siden var kommunerne de største aftagere af kørestole til handicappede ved forhandlerne. Nu er private brugere den største kunde.
Hvis jeg var læge, ville jeg være oppe i det røde felt over det, Mette Høgh skriver. Jeg kan skrive under på at alle læger, sygehuse med mere SÅ gerne vil hjælpe mig til at blive rask. Det er det, de er der for. De gør alt i deres magt, for at jeg kan gå, men min krop og ben vil ikke. Selvom min krop siger fra er jeg stædig og har kæmpet og trænet, men har måttet opgive. Og tro mig, fra dag et af har det været med tårer og kraftige smerter og ikke nok med det, også det omdømme, jeg har fået i byen her. Det har ikke været nemt. Men jeg giver ikke op.

 

Carsten Gliese
Elmealle 16, 1. th
4760 vordingborg

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar