Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Nikolaj Larsen fra Nyråd/Langebæk Alliancen havde meget godt styr på Jakob Jensen, men Ørslevspillerens hovedstødsperle sikrede hjemmeholdet alle tre point i lørdagens lokalopgør.

Hovedstødsperle i Ørslevsejr

FODBOLD Efter sæsonpremierens 1-2 nederlag til Benløse havde Nyråd/Langebæk Alliancens træner Birger Madsen været en tur nede i ”maskinrummet”, for gearkassen var brændt sammen.
90 minutter i backgear førte ikke til ret meget og det skulle der rettes op på inden lørdagens lokalopgør på Ørslev Stadion.

Undgå de dumme kort
- Vi skal op i et helt andet gear og så har vi i ugens løb også talt om, at vi skal undgå de dumme kort, fortalte Birger Madsen umiddelbart inden kampen blev fløjtet op af dommer Lars Bøgeskov Rasmussen.
Gæsterne kom da også op i et fremadrettet gear mod Ørslev, men det sidste, det med de dumme kort, kræver nok endnu en samtale mellem træner og spillere i klubhuset på Stensved Stadion.
Gæsterne spillede som de første op til dans med to nærgående hjørnesparksindlæg, men efter syv minutters spil svigtede markeringerne foran målmand Martin Rysgaard.
Hjemmeholdet fik tilkendt et frispark og det indlæg blev i første omgang clearet af Nyråd/Langebækspillerne, men Ahmad Abou Ammou var kvik på riposten og sendte bolden i netmaskerne ved fjerneste stolpe, helt uden for Martin Rysgaards rækkevidde.

Målmand på skovtur
Kampens første advarsel fik hjemmeholdets Jannik Andersen efter et frispark mod gæsternes Andreas Kulle og så havde dommeren lagt linien, men det gik ikke rent ind hos gæsterne, som efter en lille halv times spil kunne juble over udligningen til 1-1.
På et godt kombinationsspil mellem Kristoffer Mikkelsen og Andreas Christensen, som fik lokket Ørslevmålmand Martin Jørgensen ud på en lille skovtur, blev indlægget fra baglinien sendt lige ind i pandebrasken på Mikkel Morgenstjærne Jørgensen, der nikkede bolden i et tomt mål.

Sejrede på en ren perle
- Det var bare ikke godt nok, at vi blev fanget på en omstilling, men vi fortjente alligevel sejren, fortæller Ørslevtræner Brian ”Stump” Kristensen, der så Jakob Jensen, med en hovedstødsperle to minutter inde i anden halvleg, sende hjemmeholdet på vinderkurs.
Indlægget fra Lasse Schou blev i første omgang rettet af som en luftballon, men fra kanten af målfeltet viste Jakob Jensen stort overblik, da han med sit nærmest geniale hovedstød sendte bolden ind over en sagesløs Martin Rysgaard.
- I anden halvleg tilspillede vi os chancer på samlebånd og det er mig stadig en gåde, at vi slet ikke fik scoret yderligere  fortæller Brian ”Stump” Kristensen.
Indhopperen Jesper Kjær Andersen var den første, der blev den lille i mand til mand situationen med Martin Rysgaard, men også Jacob Jensen og Patrick Hansen misbrugte store chancer for at øge føringen.

Fire advarsler og rødt kort
Set fra gæsternes trænerbænk gik det mere eller mindre helt op i hat og briller mod slutningen af kampen.
Første halvlegs gule kort til Mikkel Morgenstjærne Rasmussen og Martin Godtfredsen blev fulgt op med endnu to gule kort til Emil Mikkelsen og Mads Weinell Jørgensen og i kampens sidste minut var det Andreas Kulles tur til at gå den tunge gang.
Et helt unødvendigt frispark mod hjemmeholdets Simon Lynge  gav Lars Bøgeskov Rasmussen mulighed for også at finde et andet farvet kort og den direkte udvisning udløser nu karantæne til Andreas Kulle.
Banens bedste hos hjemmeholdet var Patrick Johansen, mens målmand Martin Rysgaards præstation efter pausen trækker en pil opad hos gæsterne.

Serie 2: Ørslev GIF - Nyråd/Langebæk Alliancen 2-1 (1-1).
Mål: 1-0 Ahmad Abou Ammou (7). 1-1 Mikkel Morgenstjærne Jørgensen (33). 2-1 Jakob Jensen (47).

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg