Jan Helgesen (tv.) var ved at ordne sit tag, da huden vander ind gennem Marks Stolks (th.) have og dræbte hans sidste and. Gennnem de sidste par uger er høns, katte, kaniner og andre kæledyr forsvundet eller dræbt i Mern - måske på grund af den løsgående hund. Foto: Michael Thønnings

Hund skaber frygt i Mern - flere dyr dræbt

En stor del af Mern by er i oprør efter en løsgående hund har dræbt flere kæledyr omkring Åbakkehuse. Ejeren har tilsyneladende ikke styr på hunden, og beboerne håber på politiets hjælp, inden det går rigtig galt. Hunden kan være den, der i 2017 skabte lignende problemer på Møn.

Mern - Jeg er bange for hvad der kan ske. Næste gang er det måske nogen med en baby det går ud over, siger Mark Stolk, fra Åbakkehuse i Mern.
De seneste uger har en stor løsgående hund tilsyneladende bidt og dræbt en række kæledyr - høns, ænder kaniner og katte - i Mern-området.
- Damen, der har den, går bare med den løs. Vi har prøvet at råbe hende an, men hun gør ikke noget, siger Mark Stolk, der i denne uge fik bidt sin tredje moskus-and ihjel.
Naboen Jan Helgesen stod og ordnede taget og så det.
- Den kom bare løbende ind i haven, fortæller han.
Nogle dage før havde den dræbt to andre ænder og bidt hovederne af dem ude på fællesarealer og hen over de sidste par måneder, er der fundet døde høns og katte.
Mark Stolk mistede også en kanin, der var bidt ihjel.
- Folk er rigtig skræmte. Jeg har en datter, og jeg ved ikke om jeg tør lade hende gå ud selv. Jeg er en stor mand, men hvad hvis det er et barn - eller nogen med en baby, siger han.
Han har således fået meldinger om at hunden har fulgt efter folk på knallert og endda er hoppet op på køleren af en bil.

Har vakt dræberinstinkt
Problemet er at hunden - tidligere hundene - får lov at gå løs og damen, der har dem, kan ifølge beboerne ikke styre den.
- Den vader bare ind og angriber. Når den først har vakt dræberinstinktet, så er det et problem, siger Mark Stolk.
Tilbage i 2017 var et lignende problem i det mønske. En kvinde fra Tjørnemarke havde to Broholmer-krydsninger, der bed efter folk på stranden ved Oddermose og dræbte flere katte.
Dengang indløb 12 anmeldelser om hundeangreb, og ved politiets mellemkomst,  blev hundene fjernet - i hvert fald i første omgang - for i Mern frygter man, at det er samme kvinde og samme hund.
- Jeg har snakket med folk på Møn om det, og det lyder som om, det er den samme og at hun skulle være flyttet til Mern. Det kan ikke være rigtigt, at man kan have hund, hvis man ikke kan styre den og den er farlig for andre, siger Mark Stolk

Frygter selvtægt
En ting er dog kæledyrs-drbene, men en hund på den størrelse kan snildt dræbe et barn eller en baby, og det er der udbredt frygt for i Mern. En anden ting, er dog risikoen for selvtægt.
- Vi har også nogle i området, der er lidt nogle bøller. Folk skriver jo meget, men vi ved jo hvem der har hundene og jeg frygter at folk gør noget dumt, siger han og påpeger at han har hørt om folk der bevæbner sig med spraydåser og lignende, når de skal ud og andre der har talt om at tage sagen i egen hånd.
Foreløbig er sagen poltianmeldt og en mindre hund, som damen har haft, er angiveligt blevet fjernet af dyreværnet, da den strejfede frit om i byen.
- Vi har anmeldt det - flere gange - og jeg også at  nogle af naboerne har, siger Mark Stolk, mens naboen har taget en video af den løsgående  hund, som også er sendt til politiet.
- Den første jeg snakkede med hos politiet sagde, at de ikke havde tid til at tage sig af det, men nu er der optaget sag, siger Mark Stolk, der er frustreret over, at der ikke bliver skredet ind.
- De er nødt til at gøre noget, inden det går galt, siger han.

Tager sagen alvorligt
Hos poltiet tager de dog sagen alvorligt.
- Vi er i gang med efterforskningen og vi er inde over sagen - men jeg kan ikke udtale mig om mere, påpeger Helle Kristoffersen fra Sydsjællands- og Lollan-Falsters Politi.
I forhold til, om det er den samme hund, som huserede på Møn i 2017, så kan hun heller ikke sig noget, men påpeger, at de har øje for om, der eventuelt er en sammenhæng.
Hun understreger samtidig at politiet er klar over at der er nogen røre - blandt andet på sociale medier - men at de er nødt til at tale med ejeren af hundene og efterforske sagen, før de kan sige mere om hvad der skal ske.

 

Læs også "Glubske hunde bider mand - nu konfiskerer politiet hundene der har plaget Møn" om hundeangrebene på Møn i 2017.

Jan Helgesen (tv.) var ved at ordne sit tag, da huden vander ind gennem Marks Stolks (th.) have og dræbte hans sidste and. Gennnem de sidste par uger er høns, katte, kaniner og andre kæledyr forsvundet eller dræbt i Mern - måske på grund af den løsgående hund. Foto: Michael Thønnings

En lille gravsted, som Mark Stolks datter lavede til de dræbte ænder. Det var hendes kæledyr, så det var hårdt at se dem blive dræbt af hunden. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar