Hvorfor overhovedet diskutere politik?

Økonomien - og især et nyt rådhus - fyldte meget på årets første kommunalbestyrelsesmøde, hvor underliggende spørgsmål om demokrati, elitære, lukkede politikere og værdien af overhovedet at diskutere politik offentligt, kom til debat. 

Kommunen - Der er taget en beslutning, der er skrevet under, lød det irriteret fra Dansk Folkepartis Heino Hahn. 
Vi var tyve minutter inde i kommunalbestyrelsens diskussion om hvorvidt man skal bruge over 125 millioner på et nyt rådhus, mens kommunekassen bløder og pengene forsvinder, da han fortalte, at det ikke var noget han gad at diskutere. 
Kommentaren faldt efter de fint forberedte taler var læst op af flertalsgruppen og efter Venstre som eneste opposition argumenterede med hvordan et nyt rådhus var ”lusket ind” og at man ikke havde råd til det, efter problemerne med de milliondyre regnefejl, ligesom man burde lytte til borgerne.
Men hvorfor overhovedet diskutere til et offentligt kommunalbestyrelsesmøde, når alt nu var aftalt på forhånd i politikere og embedsmændenes egne kredse, synes det bagvedliggende argument at være hos DF, der på den måde - måske ubevidst - lagde op til to af aftenens  sidste punkter - omkring demokrati og åbenhed.
Her var Alternativets Ann Busch, for en gangs skyld trådt ud af socialdemokratrens skygge, og forslog både at man lavede et ”borgerting”, som kunne repræsentere borgerne i de politiske beslutninger, samt muligheden for et ”facebook-formøde” forud for de ellers hermetisk lukkede politiske udvalgsmøder.
- Min drøm var, at de kunne være åbne, men de er lukkede og der er tavshedspligt, sagde hun om udvalgsmøderne, hvor det meste reelt bliver talt til rette og besluttet, hvorfor debatten til de åbne kommunalbestyrelsesmøder ofte bliver lidt kunstige - et ”skuespil” for offentligheden.
Begge forslag blev naturligvis skudt ned.
De var ”spændende”, lød det fra flere sider af salen, men at hive borgerne med ind - eller lade dem høre ens holdning før en beslutning, var ikke noget man ønskede ”på nuværende tidspunkt”, som borgmesteren udtrykte det. Teknikudvalgsformand, Michael Larsen (R), mente at det ville ”give store problemer”, hvis man kom til at fortælle om sin holdning til borgerne før en beslutning.
- Vi kører jo runder og finder et kompromis og så er det ærgerligt for processen, hvis man er låst fast, sagde han i forhold til digitale formøder, mens IT-kyndige Daniel Irvold (K) påpegede at et medie som facebook, nok også er et dårligt valg.
- Det er en meget begrænset gruppe, der vil deltage og især de unge vil ikke være der, sagde han.
Anders Andersen (S) holdt en lang tale om at politikere også er en slags borgere og mennesker, som repræsenterer folket, hvorfor et borgerting er overflødigt.
- Vi er ikke særligt kloge eller elitære, sagde han i forhold til byrådets politikere, måske med henvisning til, at hverken uddannelsesniveau, intelligens eller indkomst (ud over politikergagen) er højere end hos den generelle befolkning. Han gik dog behændigt udenom det faktum, at beslutningerne træffes i politikernes egne små eksklusive kredse - og at kun fire procent af befolkningen, ifølge Ann Busch, er medlemmer af et politisk parti.
Bo Manderup (V) var mest positiv overfor idéerne, da han påpegede at netop et borgerting med op mod 100 udvalgte borgere, flere steder har været med til at få kvalificeret debat og beslutninger, men fra alle steder i byrådssalen, vendte man tommelfingrene ned i sidste ende.
I forhold til diskussionerne, så var det da også kun DF, der gav udtryk for at de ikke gad at høre på argumenter og debat i byrådsalen.
- Vi mødes her for at diskutere politik, ikke for at drikke kaffe, lød det resolutte svar fra Venstres Michael Seiding Larsen.

 

 

Nyt rådhus ”sælges” som borgerhus og bibliotek
Den gamle plan om at flytte biblioteket op i byen i det ny rådhus blev luftet igen, mens der blev sat flere penge af til at renovere det nedrivningstruede rådhus.

Kommunen Debatten om nyt rådhus kører stadig i højt gear. Den nedadgående økonomi var til debat, hvor Karina Fromberg (V) fremførte  argumentet om at genåbne budgettet, fordi man ser du til kun at ende med 63 millioner i kassen, når året er slut - hvis alt går, som man håber.Men det kan klares med mådehold - og nogle forslag som administrationen kommer med, mente borgmesteren, der dog erkendte at økonomien er stram.
- Hvis vi ikke gør noget, så er det ikke godt, sagde han.
Det ændrede således ikke ved at man sendte fem millioner efter et ”forprojekt”, der skal sætte gang i byggeriet af det nye rådhus.
Byggeriet skal netop være et ”borgerenes hus” og måske vil man endda flytte biblioteket op i rådhuset.
- Man har smidt trumfkortet ved at nævne at man overvejer at flytte biblioteket tilbage til bymidten, hvor man under et tidligere S-ledet flertal mødte stor kritik for netop at flytte det fra bymidten og til Masnedsund, og nu skal det så måske tilbage igen. Alt sammen for at gøre det mere “spiseligt” og på den måde prøver at sælge det meget dyre prestigeprojekt, lød kritikken fra Michael Seiding Larsen (V) om forslaget med at flytte biblioteket som man faktisk vedtog tilbage i 2013, men aldrig fik gennemført.
- Men vi hilser et kulturhus velkommen og et bibliotek vil også passe ind, lød det fra mønske Kenneth Andersen (S), der havde mange idéer til, hvad man har brug for i Vordingborg by.
Pludselig dukkede der også tal op, om at en renovering af det nuværende rådhus vil koste 56 millioner - eller næsten tre gange så meget som det hidtil har kostet i følge kommunens egne beregninger. Men der repareres også på det konstant, selvom det forventeligt skal rives ned. Det havde John Pawlik (DF) også opdaget og han kaldte det ”vanvittigt” at de samme aften sendt endnu 325.000 kroner til at lave nyt lys og gulve på det gamle rådhus, selvom det ikke er et krav eller påbud, men blot noget man synes kunne være rart. Det var dog ikke mere ”vanvittigt”, end at alle se god for planen.

 

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Jeg gad godt vide om de politikkere som stemmer for dette maosulæum byggeri hustler lige så meget med deres privat økonomi som de her gør med skatteydernes penge ? Jeg forstår ikke at man kan sige til kommunes syge og svage når de søger om hjælp som de er berettiget til : Vi kan ikke hjælpe jer Vordingborg kommune er en fattig land kommune og vi har derfor ikke råd til disse ydelser men samtidigt bruge 125 mil på dette

Tilføj kommentar