• www.henriks-hvidevarer.dk

Der er flere traktorer i gang ad gangen på markerne ved Keldbylille. Foto: Mette Neerup

Hygge ved den yderste plovfure

Både lørdag og søndag blev der pløjet med veterantraktorer ved museumsgården i Keldbylille på Møn.

Keldbylille Der var livlig trafik frem og tilbage mellem museumsgården og markerne, hvor veterantraktorerne pløjede på livet løs. Fra museumsgården kunne man nemlig hoppe på en vogn og blive kørt direkte til pløjemarken, hvilket især faldt i god jord hos de yngste publikummer.
Vejret var fantastisk hele weekenden og 20 traktorførere havde søndag middag pløjet mellem seks og syv hektar jord. Der var mange traktorer i gang på markerne og fælles for alle traktorførerne var, at de sad med hovedet drejet til siden, så de hele tiden kunne holde øje med kvaliteten af deres pløjning. 

Nørdede “bondeknolde” 
- Det passer så fint, at vi er lagt ind under museumsgården. Vi har haft de her veteran hyggepløjninger i fem år nu, siger formand for pløjningen Leif Brix, der selv har en Fordson med ved pløjningen.
- Jeg arbejder ellers som kranfører. Ja! Det er jo “toss” det her, men det er bare en dejlig hobby, griner Leif, hvis traktor står i originale farver.
- Her er jo alle mulige forskellige modeller repræsenteret. Dog flest Fergusons og derfor vil jeg ikke have sådan én, fortsætter Leif, og tilføjer, at der allerede næste weekend er klubmesterskaber i pløjning i Bøtø ved Marienlyst med samtidig udtagelse til DM, hvor forhåbentlig  tre eller flere fra Møn deltager
- Heldigvis er der også unge, der gider at være med, fortæller Mads Christoffersen, der selv har ikke mindre end tre traktorer med ved stævnet. 
- Jeg har jo lært at køre traktor fra barnsben. Det er lidt nørdet, men jeg kan godt lide de gamle maskiner og så har de jo hver især en historie, fortsætter Mads, der har en gård på Vestmøn og arbejder med landbrug til daglig.

Der er flere traktorer i gang ad gangen på markerne ved Keldbylille. Foto: Mette Neerup

Formand for pløjningen, Leif Brix, foran sin blå Fordson. Til højre er det Mads Christoffersen, der har tre traktorer med. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar