• www.henriks-hvidevarer.dk

James skal til Legoland

Fem-årige James Niehues fra Vordingborg, har gennem halvandet år været i behandling for leukæmi, men i sidste uge fik sit ønske opfyldt, med en tur til Legoland, da ”Make-A-Wish” kiggede forbi.

 

Vordingborg Der ligger et spor af legoklodser ud til det lille legehus, og fem-årige James følger det. Her er første spor i en skattejagt, som hans forælder Sabrina og Michael Niehues har lavet i haven.
- Det gør vi tit - det kan han rigtig god lide. Og det er vigtigt, der sker noget sjovt, når han er så meget hjemme, fortæller Sabrina Niehues.
For James er tit hjemme - og var tidligere meget på Rigshospitalet, for at blive behandlet for leukæmi. Derfor er skattejagt ikke en ukendt leg. Men i dag er den lidt anderledes. For både Ingeborg Rudolf og Bo Haagen er med, og det er dem, der har skaffet skatten.
”Kiste”, siger kodeordet efter den vilde jagt er gået i haven, og inde i kisten er der en flot blå kage formet som en legoklods. Og noget mere...
James ønskede sig nemlig en ”Bowser-figur”-  den onde drage fra SuperMario-spillene, og sådan en figur har Ingeborg og Bo fundet. Men der også noget mere. Hele familien skal en tur til Legoland og sove på piratværelse.
- Og så passer det lige med hans fødselsdag, fortæller Bo Haagen, der sammen med Ingeborg kommer fra ”Make-A-Wish” - Ønskefonden - der netop opfylder ønsker for børn og unge, der har været meget igennem i forbindelse med sygdom.
For James har ALL - en form for leukæmi - der rammer børn, men om et års tid, så burde han være færdig med sine behandlinger. 
Således er det blevet meget bedre og han er begyndt at vokse igen og kan endda komme i børnehave af og til.
Men forud har været halvandet års kamp, hvor det egentlig var rent held, at forældrene opdagede, at der var noget galt.
- Han havde været lidt småsløj og så begyndte han at gå dårligt på sit højre ben, så vi tog ham med til lægen, der tog nogle blodprøver, fortæller Michael, der godt havde googlet symptomerne, men først blev rigtig bekymret, da han kom op på hospitalet og lægen bad ham få fat i Sabrina, der ellers var på arbejde.
- Lægen sagde, at han først ville give besked, når vi begge var, siger han. 
Herefter kom de direkte i isolation i et rum uden vinduer, indtil der blev lavet nogle ekstra tjek og James rød i behandling. Hans immunforsvar var nemlig helt i bund og hvor blodprocenten normalt skal være fem, lå Jamses på 1,3 og det var derfor heldigt at han kom ind, da han gjorde. Herefter er fulgt et langt forløb og ture - først til Næstved og siden Rigshospitalet, da Næstved lukkede børneafdelingen.
- James har taget det så flot. Vi har fokuseret på det positive, så når vi er taget på hospitalet, så er det fordi vi skal ind og spise pizza eller i Zoologiisk Have - så er det med lægerne ”bare en del af det”, fortæller Sabrina Niehues,  der sammen med Michael har kunnet lave en aftale med begge deres jobs, så de har delt orloven og er hjemme med James på skift, fremfor, at det kun var en af dem, der skulle tage hele orloven. Men nu er der snart ferie og James kan fejre sin fødselsdag, med turen til Legoland, sammen med familien.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar