Ti-årige Oscar Haufort Linsdell er vild med dyr. Her klapper han en af Startskuddets kaniner - men egentlig vil han helst have en minigris som kæledyr. Foto: Klaus Lohmann

Jul med nutte-faktor

Der var stort rykind, da Øens Dyr i weekenden slog dørene op for julemarked med mulighed for at fodre og klappe stedets mange dyr.

Masnedø I weekenden kunne man besøge et helt særligt julemarked på Masnedø ved Vordingborg. Der var nemlig jul hos ”Øens Dyr”, som er et lille dyrehold drevet af de unge beboere og elever på Fonden Startskuddets bosteder og specialiserede skoletilbud. Udover at se, klappe og ae stedets små dyr - her var en særlig attraktion de nyfødte minigrise - blev der serveret varme drikke, æbleskive,r pandekager og snobrød og her var julemarked, hvor lokale solgte dekorationer, chokolade og meget andet godt. 
- Det er vigtigt for os at være en del af det lokale liv, og fordi det er en god og lærerig oplevelse for vores beboere og elever at være med til at arrangere og være værter for vores gæster, fortæller døgnleder Jacob Tinggaard om baggrunden for at arrangere julemarked. 
Blandt de besøgende var Oscar Haufort Linsdell på 10 år fra Roneklint. Han er vild med både julen og dyr. Han fik både klappet kaninerne og givet alpakkaerne gulerødder. Men det var især de små grise, som han selv kunne tænke sig som husdyr.

Se mange flere stemningsbilleder fra julemarkedet i galleriet.

Ti-årige Oscar Haufort Linsdell er vild med dyr. Her klapper han en af Startskuddets kaniner - men egentlig vil han helst have en minigris som kæledyr. Foto: Klaus Lohmann

Adam Zobbe på 7 år fra Præstø elsker dyr. Det bedste ved julen synes han er alt slikket samt gaverne.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar