Der var godt gang i julebutikken, hvor især kvinderne kiggede efter pynt, mens mændene samledes om den varme gløgggryde. Foto: Mette Neerup

Juleeventyrlige Tjørnemosegård

På Tjørnemosegård er der åbent alle dage op til jul og juletravlheden har holdt sit indtog for længst.

Tjørnemarke Hos Jens Fjordhøj og Gitte Brøns på Tjørnemosegård er der julehygge til alle. Udenfor er der salg af både nordmannsgran og rødgran  fra  plantagen, som anes bag bygningerne. Der er mulighed for at vælge et fældet træ, eller selv at gå på jagt efter det helt rigtige træ at fælde. 
- Vi holder åben alle dage, selv den 24. er her åbent indtil klokken 14. Så kan vi lige nå kirken klokken 16 og julemaden klokken 18 inden vi falder omkuld, griner en travl Jens Fjordhøj, der er så vild med jul at han sælger juleting hele året og har et utal af ideer til fremtidige juletiltag, der om muligt kan gøre Tjørnemosegård endnu mere eventyrlig at besøge. Men at det involverer en gammel grå Ferguson, en hestevogn og flere nisser, kan Jens godt løfte sløret for.
Inde i butikken bliver alle tilbudt et glas varm gløgg af julenissen og børnene kan blive dekoreret med ansigtsmaling. 
- Det er meningen at folk skal hygge sig her og føle sig afslappede, siger Jens. 
- Mændene spørger om gløgggryden er tændt og så står de og småsnakker imens fruerne kigger på julepynt. Og her er noget for enhver julesmag. Dekorationer, julekugler, nisser og meget mere. - Her var så meget at vi ikke nåede at pakke det ned inden vi åbnede igen efter jul og da vi opdagede at folk også købte julesager efter jul, tog vi chancen og lod det stå hele året. Og det har vi ikke fortrudt, afslutter Jens Fjordhøj.
 

Der var godt gang i julebutikken, hvor især kvinderne kiggede efter pynt, mens mændene samledes om den varme gløgggryde. Foto: Mette Neerup

Jens Fjordhøj i fuld gang med at sælge sine juletræer. Foto: Mette Neerup

Berit Austen kommer en weekend i december forbi og tilbyder ansigtsmaling til de børn, der har lyst. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar