Jungshoved-sagen: Mand anholdt for 80 gram kokain og to kilo hash

En 31-årig mand fra Vordingborg, med relation til Jungshoved-sagen – der vedrører narkohandel -, fik fredag den 10. januar en straksdom på 10 måneders ubetinget fængsel ved et grundlovsforhør, for lukkede døre, ved retten i Nykøbing Falster.
Her erkendte han, salg for ikke under 80 gram kokain og to kilo hash i Vordingborg i perioden fra juni i år til oktober 2019, samt et gram MDMA til eget forbrug.
Da han er tidligere straffet, og var i besiddelse af en stor mængde narkotika, så var der ingen tvivl om domfældelsen.
Derfor var det et kort grundlovsforhør på 30 minutter, hvor mandens forsvarer indledningsvis understregede, at manden ikke ville tale om andre personer, der kunne være relateret til den større narkosag fra Jungshoved, hvor der har været flere anholdelser.  
Manden blev torsdag den 9. januar anholdt klokken 10.18 i Vordingborg hos en veninde, da han ikke har fast bopæl.

 

Du kan læse mere om Jungshoved-sagen:
https://www.sydtid.dk/jungshoved-sagen-endnu-tre-anholdt

https://www.sydtid.dk/jungshoved-sagen-endnu-én-anholdt

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar