• www.henriks-hvidevarer.dk

Der var flot fremmøde til Bingo i Mønshallen. Foto: Mette Neerup

Kæmpe bingoshow i Mønshallen

I søndags var omkring 400 mennesker mødt op til et stort anlagt bingoshow i Mønshallen. Lions Club havde i samarbejde med Superbrugsen Lendemark arrangeret  showet, men den velkendte Banko-Carl som konferencier.

Stege - Vi havde håbet på flere deltagere, men selv Banko-Carl har bedyret, at det er flot med så mange fremmødte, når det er første gang, udtalte Finn Skaaning, medlem af Lions Club Møn og særdeles aktiv i forhold til at få stablet det store mønske bingo-arrangement i søndags på benene. 
- Vi havde sat stole op til 550, men vi tror på, at der kommer endnu flere næste gang, så vi er godt tilfredse, fortsætter Finn Skaaning, der foruden sig selv havde en mindre hær af frivillige til at hjælpe. 
Til lyden af Star Wars-temaet og taktfaste klapsalver, entrede Banko-Carl scenen. 
- Hvor er jeg glad for at være her, det er mere end 20 år siden sidst, gjaldede han, hvorefter han forklarede bankoreglerne for publikum.
Showet satte i gang. Banko-Carl råbte numre op assisteret af sine to sekundanter. Og allerede efter ti minutter lød det første ”banko” fra salen. Den første af mange rigtig flotte præmier blev overrakt på scenen. 
I løbet af eftermiddagen skulle resten af gaverne og gavekort for cirka 81.000 kroner ekspederes videre til de heldige vindere og deres sidemænd. Gaver der alle var doneret af lokale handelsdrivende. 

Der var flot fremmøde til Bingo i Mønshallen. Foto: Mette Neerup

Banko-Carl (tv.) brillerede med rappe replikker og forstod at piske en stemning op, mens fætter her går til hånde. Foto: Mette Neerup

Drenge fra Møns fodboldklubs U16 hold skulle sørge for at sidegevinsterne blev korrekt fordelt. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar