• www.henriks-hvidevarer.dk

Fra venstre ses Pia Gade, Susanne Juhas (manuskriftforfatter og hovedrolleindehaver), Love Potya og Susi Frank. Pia, Love og Susi har alle tre mindre roller i ”Ninna”. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Kæmpe klapsalve til Ninna

Præstø fik æren af, at se Ninna-filmen som de første, og borgerne gav den mange rosende ord med på vejen. 

Præstø Forpremieren på filmen Ninna, der er optaget i Præstø, foregik i Bio Bernhard i Præstø i lørdags med tre visninger. Om formiddagen var der 89 gæster, hvilket blev overgået af forpremieren klokken 19 med 92 gæster ud af 104 inviterede. 
Anker Rasmussen, som er formand for Bio Bernhard, har støttet op om filmen på den måde, at filmholdet under optagelserne kunne bruge huset som varmestue, så længe der ikke var udgifter ved det. Samtidig lavede han den aftale, at filmen skulle vises til de lokale i byen. Inden forpremieren har Anker Rasmussen selv kun nået at se en trailer til filmen, men han har bestemt tænkt sig at se selve filmen. 
- Folk skal komme ned og se den og danne sit eget indtryk, siger han. 
- Præstø kommer på landsplan.
Til forpremiererne var biografens café proppet med stemningsfyldte og glade mennesker, som var troppet op på den røde løber. Alle havde travlt med at tale, kramme og hilse på, på kryds og på tværs. Flere gæster var meget spændte på at se filmen og glædede sig. Per Kristoffer Gade fortalte, at han havde været behjælpelig med at organisere og finde folk, mens flere andre af de fremmødte havde små roller i filmen. 
Inden forestillingen var der sørget godt for gæsterne. Filmholdet havde lavet små sandwiches og der blev serveret øl, vand og vin. 
I salen holdte Fabian Wullenweber, Susanne Juhasz og de to producere Kasper Graversen og Jonas Koop en varm tale til Præstøborgerne, og takkede for deres hjælp og støtte.

Begejstret modtagelse
Henny Jørgensen fortæller efter forestillingen, at filmen var fantastisk sjov, fra den ene yderlighed til den anden. “Amazing” sagde Love Potya, som bor i Køge, men kommer fra Uganda og forstår 99 procent af den danske humor. “Fantastisk” siger Carsten Honoré og baserer det på det spil, der er i filmen, mellem humor og alvor og at det samtidig er professionelle skuespillere.

Et hjerteprojekt
Manuskriptet til ”Ninna” har været syv år undervejs og er ifølge manuskriptforfatter  Susanne Juhasz skrevet med hjertet. Hun er meget rørt over den modtagelse filmen har fået og mener, at selvom man ikke selv kommer fra en familie med en far som er alkoholiker, kan vi relatere til filmen. Vi har alle på en eller anden måde ar fra barndommen. 
”Ninna” lærer os om de skæve mennesker, ikke de perfekte. 
- Vi er alt for hurtige til at dømme andre, men i bund og grund er vi alle ens, forklarer Susanne Juhasz.
Ninna filmen kredser om medfølelse som tema og det kan her afsløres, at der kommer en toer om tilgivelse. 
Komedien Ninna er instrueret af Fabian Wullenweber, som også har stået bag tv-serien “Badehotellet”, og manuskriptet er forfattet af Susanne Juhasz der også spiller hovedrollen. Hun har i øvrigt modtaget en Bodil for sin rolle i “At klappe med een hånd”. Fabian og Susanne bor sammen i Præstø.
Filmen får biografpremiere i resten af landet torsdag 7. november.

 

Tekst og billeder: Anne-Dorthe Wilms

Fra venstre ses Pia Gade, Susanne Juhas (manuskriftforfatter og hovedrolleindehaver), Love Potya og Susi Frank. Pia, Love og Susi har alle tre mindre roller i ”Ninna”. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Man måtte trække maven lidt ind, for at komme omkring. Birgit Jensen (tv.) syntes filmen var rigtig sjov og hun havde også en lille rolle i filmen. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Anker Rasmussen, formand for Bio Bernhard, ser frem til selv at se Ninnafilmen. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Producer Kasper Graversen (tv.) får sig en snak med Per Kristoffer Gade og hustru Pia Gade. Foto: Anne-Dorthe Wilms

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar