Kaldte politiet for skældsord

En patrulje var lørdag den 17. december klokken 22.24 i Stege midtby. Her havde en mindre gruppe forsamlet sig udenfor en beværtning, og en mand – der var 37 år og fra Stege – opførte sig noget aggressivt. Han råbte op og forsøgte at opildne til slagsmål. Han blev derfor anholdt klokken 23.25, og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det var han ikke helt tilfreds med, så han valgte at råbe skældsord efter politiet. Han kaldte blandt andet politiet for nogle "fucking bøssekarle" og "retarderede tabere". Han blev derfor også sigtet for at fornærme en politimand. Han blev taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 05.26.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar