Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Carsten Olsen (t.v.) og Ricky Steensgaard på jernbanebroen på Sct. Clemensvej. I baggrunden en tidlig udgave af den nye Ndr. Vindingevej. Foto: Brian Romberg

Kastrup er godt på vej

Vejprojektet i Kastrup i forbindelse med Ringsted-Femern-banen er i disse dage i fuld sving. Kastrup, Neder Vindinge & Næs Lokalråd har dog stadig forslag til, hvordan infrastrukturen skal se ud i deres område for at for gjort den lille by mere attraktiv - og mindre opdelt. 

 

 

Byggeriet af den nye Ndr. Vindingevej er godt i gang, og i Kastrup, Neder Vindinge & Næs Lokalråd glæder man sig til de nye muligheder, som vejen giver. Og indtil videre er ønskerne blevet opfyldt. 

Til projektet omkring broen og vejen er sat 12,8 millioner af. Banedanmark betaler broen, mens kommunen betaler dét, lokalrådet har af ekstra ønsker - såsom cykel- og gangsti. 

- Og så er der sat én million af til at få lavet lysregulering på Næstvedvej, så man nemmere kan komme af den nye Ndr. Vindingevej. Det gør også, at vores børn og unge fra Langedvej til overgangen  ved Ndr. Vindingevej og ikke skal krydse over for at komme hen til skolen. Der er et stykke cykelsti, vi har fået lavet dobbeltrettet, så de må cykle hen til den nye Ndr. Vindingevej i begge retninger. Det er bare lækkert, siger lokalrådsformand Carsten Olsen. 

Desuden arbejdes der på, at Kærvej - vejen mellem Fakta og Kastrup Skole - bliver lukket for biltrafik, mens cykelstien langs jernbanen og hen til Kastrup Skole er lukket. 

I højsædet er nemlig de bløde trafikanters sikkerhed i fremtiden. Den smalle lysregulerede jernbanebro på Sct. Clemensvej er også ét af de farlige steder, man vil have sikret. Indtil videre har lokalrådet fået i stand, at cykelstien fra Præstegårdsvej kommer ind under den nye Ndr. Vindingevej, så cyklisterne er i sikkerhed. 

- Så ud som om, det skulle føres hen over vejen, men vi havde fået lovning på, at den skulle under vejen. Det skulle vist nok være fastlagt. Cykelstien bliver ledt ind under den jordvold, der kommer, så man ikke får cyklisterne hele vejen ud i den store mængde trafik, som vil komme, forklarer  lokalrådsformand Carsten Olsen.  

Der er dog en anke.  Det ser ikke ud som om, der er planlagt fortov ved siden af den nye cykelsti, hvilket undrer lokalrådet. 

- For når man nu er i gang, kunne man da godt lave fortov. Det virker lidt underligt.

- Dét vi er lidt kede af, er, at man med den nye vej ikke sørger for, at der både er cykelsti og fortov, når nu man er i gang. Det er vi først blevet opmærksomme på, da vi forleden fik tegninger fra Banedanmark. Vi ser jo gerne, at de bløde trafikanter bliver tilgodeset, tilføjer formanden, der også ønsker sig cykelsti på Kastrup-siden af Sct. Clemensvej.

- Vi har en del børn, der også kommer cyklende her. Ellers skal de helt ned bag signalet for at komme under. Dem, der bor tæt på Sct. Clemensvej cykler op her langs broen.

Det arbejder vi i lokalrådet videre på at få sikret, siger Carsten Olsen, da vi står på den ret så smalle jernbanebro med dårlige oversigtsforhold for trafikanterne. 

- Den korteste afstand mellem to punkter og jo en direkte linje, og det er den, folk tager, siger Ricky Steensgaard, bestyrelsesmedlem i lokalrådet. 

- Da jeg kom hjem fra arbejde forleden, så jeg to børn med deres cykler på vej hen over broen. Det vil fortsætte med den nye vej, hvis man ikke beskytter cyklister og fodgængere op ad Sct. Clemensvej. Enten skal det være decideret cykelsti eller kombineret gang- og cykelsti. Så længe det er sikret, tilføjer han. På længere sigt vil lokalrådet også gerne have udbygget sti-systemerne, så man blandt andet kan komme nemmere hen til børnehaven Troldehaven. 

- Men ét skridt ad gangen.  Det er dejligt at opleve lydhørhed. Det skal dem i den anden ene på forvaltningen have ros for, påpeger Ricky Steensgaard. 

 

Håber på udstykning 

Markstykket ved siden af ”Ny Ndr. Vindingevej” håber lokalrådet desuden bliver udstykket til boliger, som kan lokke flere familier til. 

- Vi mangler bynære parceller, siger Carsten Olsen.

- Og vi vil også gerne have små, grønne rekreative oaser her, blandt andet ved den Troldehaven, supplerer Ricky Steensgaard. 

Næste skridt lige nu er et borgermøde den 24. oktober.

- Her vil vi blandt andet invitere nogen, der kan fortælle os noget omkring det nye vejforløb - også med ny Næstvedvej-planerne, fortæller formanden.  

 

 

 

 

Den nye vej (blå), der fra venstre er en forlængelse af Ndr. Vindingevej (hvor Fakta ligger), som skal hæftes på Sct. Clemensvej, idet jernbanebroen skal hæves. Cykelstien fra Præstegårdsvej (grå) slår en bue og går under vejen. Illustration: Banedanmark
Arbejdet på kirkesiden af Sct. Clemensvejs jernbanebro.
BilagStørrelse
Ny bro og Ndr. Vindingevej.pdf442.65 kB

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
  • FOTOS: Frivillig...
Kommende arrangementer
20.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
20.
Okt
Teater: Englen - Elskerinden & Hr. Almindelig Teaterforeningen Bøgestrømmen
20.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
20.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
20.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
20.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg
20.
Okt
Æblernes Dag i Stege Møns Handelsstandsforening og Vordingborg Kommune
20.
Okt
Årets efterårsfest Viemose Forsamlingshus Egnshus
21.
Okt
Vær med til at starte valgkampen Venstre i Vordingborg
21.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum