• www.henriks-hvidevarer.dk

De unge fra Marienberg er parate til at gøre deres indtog på Stars. Foto: Trine Saugstrup

Klar til at erobre Stars

Der var ingen slinger i valsen da Sydsjællands Tidende var på besøg på Marienberg Skole til danseprøve, forud det traditionsrige show, Stjerner på Stars.

Vordingborg - Det handler om at gribe chancen, og melde sig til,   siger Oscar fra 3. Klasse. 
Ligesom resten af  børnene fra Marienberg Skoles skoleklub, kunne han vælge mellem kategorierne dans, underholdning og sang. Sammen med 
400 andre børn fra tre skoleklubber indtages scenen på Stars den 11. april, hvor der skal dystes i showet ”Stjerner på Stars”.

Danseglæde
Denne mandag eftermiddag sidder børnene på skolens halgulv, og lytter det bedste de kan. Der er praktiske beskeder fra deres pædagog Laura Kremmling. Intet er overladt til tilfældighederne. De skal blive klar til dysten på Stars.
Emilie fra 1. Klasse er ikke i tvivl om træningen op til konkurrencen. Hun synes det er sjovt og hun godt kan lide at danse. 
Glæden ved dansen går igen hos dem alle. 
Sebastian fra 3. Klasse fortæller til avisen, at det er svært og hårdt og man skal tage det alvorligt. 
Og det gør de. Uanset om de danser for at hygge eller for at vinde konkurrencen.
Men der er mere i det end træning frem til showet. Gustav fra 3. Klasse understreger, at det er sjovt at bevæge sig og komme ud og lave noget med klassekammeraterne.
Gine fra 3. Klasse har fokus på konkurrencen: 
- Man skal virkelig ville det. Man skal ikke bare gøre det. Man skal gøre det for at kunne vinde.
For Amanda fra 1. Klasse er det vigtigt at man skal gide at danse, selvom det nogle gange kan være svært. 

Trodser trætheden
Disciplinen hos hver og een fejler intet, og da prøverne skal i gang begynder der at komme liv i fødderne. Drengene har svært ved at stå stille. Tiden er knap og Laura må minde dem om, at det er den eneste prøvedag i denne uge. 
I de 4,5 minut hvor hiphop sangen ”It´s like That” spiller, bliver trætheden danset væk. Det er drengene mod pigerne, hvor de i deres optræden kæmper mod hinanden med dans. 
Lærke fra 1. Klasse fortæller at hun er rutineret og synes det er nemt at træne.
Det er Laura Kremmling som har lavet rammerne, hvor pigerne og drengene danser mod hinanden, men den enkelte har selv fundet ud af hvad netop dennes dansetrin skal være.
Og det har givet udfordringer. Simon fra 3. Klasse fortæller, at det har været hårdt og at han har øvet sig meget på at lave ”ormen”.
Naboerne Liv og Viola som også går i 3. Klasse har hjulpet hinanden for at tage Lauras udfordring op, sammen har de fundet de helt rigtige dansetrin. Liv fortæller, at hun har fokus på hyggen, og dansen var svær i starten - hun vidste ikke hvad de skulle lave. Viola nikker enigt og bekræfter, at det har været udfordrende.
Dagens første dans er overstået og inden dagens sidste dans skal finpudses, så skal tøjet koordineres.
Pigerne i lyserødt. Drengene i sort. Intet bliver overladt til tilfældighederne når stjernerne indtager Stars.

 

Tekst: Trine Saugstrup, Sydsjællands Tidende
 

De unge fra Marienberg er parate til at gøre deres indtog på Stars. Foto: Trine Saugstrup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar